Uge | Man | Tirs | Ons | Tors | Fre | Lør | Søn |
---|---|---|---|---|---|---|---|
53 | 28 | 29 | 30 | 31 | 1 | 2 | 3 |
1 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 |
2 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 |
3 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 |
4 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 |
Mulig ankomstdato Valgte periode Ledig dato Ikke ledig |
Sommerhus med spabad med skøn udsigt over Limfjorden og ca. 75 meter fra vandet. I husets badeværelse kan I fra spabadet nyde udsigten til vandet. Huset er lyst og godt indrettet, så I kan se vand fra næsten alle rum. Stuen ligger i åben forbindelse med køkkenet med store vinduer ud mod vandet og udgang til begge terrasser. Alle senge i husets er 3/4 senge. Vaskemaskine og tørretumbler er en combimaskine. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.
Himmerland afskæres af Limfjorden mod nord og vest og af Mariager fjord mod syd. Derfor kan Himmerland karakteriseres som en halvø. I den nordlige del af Himmerland finder du Danmarks fjerdestørste by Aalborg, som byder på en masse attraktioner og kulturelle tilbud.
Himmerland er kendt for at huse Rold Skov, som er Danmarks største skov. Skoven har et meget afvekslende landskab med kuperet terræn i form af åbne hedebakker, talrige kilder og smukke skovsøer. Derfor er skoven også utrolig spændende og klart et besøg værd. I Rold skov finder du også Rebild Bakker, som muligvis er skoven mest kendte og besøgte område.
Landskabet i Himmerland er flere steder præget af istiden. Det er både Rebild Bakker og Muldbjerge et godt eksempel på. Nyd den smukke udsigt fra Muldbjerge, hvor de imponerende moræneknolde rejser sig markant op i luften fra det ellers flade land. Det højeste punkt på Mulbjerge er Gulhøj, som er 43 meter over havets overflade. Her kan du mod øst skue langt ud over Kattegat, og mod vest ud over det fredede naturområde Lille Vildmose. I Lille Vildmose kan du opleve et rigt dyreliv blandt andet i form af kongeørne, vildsvin, traner og oddere.
Ud over Danmarks tredje største by Aalborg finder du en række hyggelige byer i Himmerland. Blandt andet Hobro, Mariager og Hadsund, som ligger langs med Mariager Fjord. Her kan du finde smukke udsigtspunkter ud over fjorden.
Lej et sommerhus med DanCenter Sommerhusudlejning. Vi har både klassiske sommerhuse og luksus sommerhuse.
Langs Kattegat, på Djursland og Mols og syd for Aarhus er der mange gode og familievenlige strande med fint sand, der er lavt vand langs kysten og havet er ikke for voldsomt. Også i fjordene – især i Horsens og Vejle fjorde finder du gode badestrande og roligt vand at bade i.
Den østlige del af Jylland er karakteriseret ved de mange traditionsrige købstæder, der ligger ved en fjord. Fra syd mod nord er det bl.a. Aabenraa, Haderslev, Kolding, Vejle, Horsens, Randers, Aalborg - og ikke mindst Aarhus, hvor du finder kulturoplevelser i verdensklasse.
En kort færgeoverfart fra Hals til Egense bringer os videre til fiskerlejet Øster Hurup, som er smukt placeret ved Kattegat på den mellem Lille Vildmose og Mariager Fjord. Her finder du Danmarks måske mest børnevenlige strand, hvor børnene skal langt ud i vandet, før det når til navlen.
Midtvejs mellem den tyske grænse og Skagen – midt i Danmark ligger Jyllands ”næse” Djursland. Udover en stor koncentration af familieattraktioner, som Djurs Sommerland, Randers Regnskov, Kattegatcentret, Ree Park Safari og Skandinavisk Dyrepark, er Nationalpark Mols Bjerge og halvøens yderst børnevenlige strande nogle af Djurslands naturmæssige højdepunkter.
Jyllands hovedstad Aarhus er med Aros og Den Gamle By næppe nødvendig at fremhæve for et dansk publikum. En hemmelig perle ligger syd for Aarhus, hvor Juelsmindes kyst er blandt Danmarks smukkeste og mest varierede landskab. Du finder skovklædte skrænter og autentiske naturstrande på nordsiden af Vejle Fjord og sandstrande ved Juelsminde. Fra 1864 til 1920 lå den dansk/tyske grænse ved det gamle fiskerleje Hejlsminde, hvor der i dag er mange sommerhuse og en lystbådehavn. Nærheden til Tyskland ses også tydeligt fra Kolding og mod syd. Naturligvis særligt i Sønderborg og ved Dybbøl Mølle, der var centrum for krigen i 1864. Udbuddet af attraktioner - historie, kultur, fiske- og badevand – matches af tilsvarende stort udbud af sommerhuse på hele Als og på Broagerland ved Flensborg Fjord, hvor du er lige i nærheden af det hele.
Når I har bestilt et feriehus igennem DanCenter, modtager I kort tid efter en bekræftelse på dette. Bekræftelsen er jeres lejebevis, og indeholder alle de oplysninger, I har brug for. I finder oplysninger om adressen på feriehuset og nøgleudleveringsstedet. Midt på siden finder I vejbeskrivelsen, der forklarer vejen til nøgleudleveringsstedet.
Ved ankomst til nøgleudleveringsstedet afleveres lejebeviset, og I får herefter udleveret nøglen til feriehuset samt en strømseddel, hvor målerstanden på de forbrugsafhængige udgifter bedes påført ved ankomst og afrejse (strøm, varme, vand mv.).
Det normale ankomsttidspunkt er fra kl. 16.00 på indflytningsdagen.
Hvis I f.eks. ankommer sent om aftenen, er der lukket på vores lokalkontorer. Forhør jer derfor i god tid om, hvordan I skal forholde jer med hensyn til nøgle og depositum. Kontaktoplysningerne til lokalkontoret finder I på jeres lejebevis eller under menupunktet Kontakt på dancenter.dk
Alle vore feriehuse råder over køkkenservice samt dyner og puder til det antal personer, som feriehuset er beregnet til. Linned, viskestykker, karklud og håndklæder kan bestilles, såfremt I ikke selv ønsker at medbringe det.
Bestilling af ekstraudstyr kan ske via internettet når du booker eller ved at kontakte et af vore lokalkontorer.
Eksempler på ekstraudstyr som kan bestilles:
Linnedpakke: Dyne-/hovedpudebetræk, lagen til 1 person, et håndklæde, et stort badelagen, viskestykke og én karklud
Barneseng
Barnestol
Ved bestilling af barneseng kan I ikke være sikre på, at der er plads til barnesengen i forældresoveværelset. Hvis der står i husbeskrivelsen, at der er barneseng i feriehuset, og I kun har brug for én, er bestilling unødvendig.
Endelig er der mulighed for at bestille levering af ekstraudstyr, som I lejer. På den måde slipper I for at skulle køre flere gange mellem feriehuset og lokalkontoret, men kan straks ved ankomsten tage feriehuset og alle dets faciliteter i brug.
Bemærk venligst, at der i travle perioder kan være udsolgt af ekstraudstyr. Vi anbefaler derfor, at I altid bestiller ekstraudstyr og slutrengøring ved booking af jeres feriehus.