Kontakt
Søg
Ejer
Ejer login
Bliv udlejer
 

Sommerhus: Krik

Sommerhus: Krik, Nordlige Vesterhav, Nordjylland, Danmark

Gæstevurderinger

Baseret på 15 svar3.7 ud af 5.0
Anbefalelsesværdigt4,1
Værdi for pengene4,5
Ferieboligens indretning og udstyr3,6
Mest populært hos
Familie/Venner med børn4,0
Parophold4,0
Familie/Venner uden børn3,5
Kommentarer fra andre gæster
Sprog:
Det er frivilligt for gæsterne at afgive kommentarer. Se mere information om DanCenters gæstevurderinger.
Marianne Otte - Sabro  (Venneferie med børn, maj 2020)
Hvad var rigtig godt ved sommerhuset?
“god og praktisk indretning uden en masse "nips". God belligenhed og smuk udsigt”
Claus - Bording  (Familieferie med større børn, april 2020)
Anbefalinger til fremtidige gæster
“Gode cykelruter i området. Ishuset i agger er rigtig godt.”
Tina Maria Larsen - Klarup  (Familieferie med større børn, juni 2018)
Hvad var rigtig godt ved sommerhuset?
“Lå utroligt smukt med udsigt over fjorden fra stuen og havde god plads til storfamilien/flere rejsende. Kort afstand til gode badestrande også, og med mere smuk natur indenfor rækkevidde - gode indkøbsmuligheder i Hurup. / Velindrettet og et godt køkken.”
Anbefalinger til fremtidige gæster
“Oplagt til skønne gåture i området, gode bademuligheder, og en lang række attraktioner, særligt naturoplevelser, i miles omkreds.”
Karin - Aarup  (Venneferie uden børn, februar 2018)
Hvad var rigtig godt ved sommerhuset?
“Der er en fantastisk udsigt fra stuen. Meget tæt på Limfjorden og Vesterhavet.”
Anbefalinger til fremtidige gæster
“Husk selv at tage brænde med til brændeovnen. Tjek gulvvarmen i hele underetagen (hvad kan undværes), det lille badeværelse sluger meget strøm. / Instruktion af brugen af TV / parabol / Boxer meget mangelfuld. CD virkede slet ikke! Internettet er dog godt.”
Lene Bostrøm - Holstebro  (Familieferie med større børn, september 2017)
Hvad var rigtig godt ved sommerhuset?
“Udsigten var dejligt og lokalerne var behagelige at være i”
J - Aa  (Familieferie med børn, december 2016)
Hvad var rigtig godt ved sommerhuset?
“Pænt og rent, rummeligt og gode senge”
gtethe smed - hirtshals  (Familieferie med større børn, oktober 2016)
Anbefalinger til fremtidige gæster
“jeg ved godt at det er til sene brug måske ikke brugt. det jeg helst vil have gjort var at give ejeren tips om mangler. det kunne blive et godt hus for dem der kan lide den natur. men der er en del små mangler”
Hvad var rigtig godt ved sommerhuset?
“udsigten for dem der kan lide det”
inger - silkeborg  (Parferie, oktober 2015)
Hvad synes du om sommerhusets beliggenhed?
“godt udgangspunkt for ture i omliggende natur”
Hvad var rigtig godt ved sommerhuset?
“udsigten på første sal”
Anders - 9270 Klarup  (Parferie, maj 2015)
Hvad synes du om sommerhusets beliggenhed?
“Beliggenheden var god. Vi havde en fantastisk udsigt ud over vandet med de mange surfere.”

Ferieboligfaciliteter

8
3
110m²
ja
nej
Inkl.
30 m
 
Havudsigt (kyst eller sø)
 
Pejs/brændeovn
 
Dansk TV: DR1 og TV2
 
2 badeværelser
 
Vaskemaskine
 
Opvaskemaskine
 
Bygget 1900, renoveret i 2013
 
2,5 km til restaurant
 
2,5 km til indkøb
 
30 m til kyst

Top-attraktioner i området

  • Fårup Sommerland
  • Jyllandsakvariet Thyborøn
  • Utzon Center
  • Maritimt Oplevelsescenter
  • Kunstens Museum Of Modern Art
  • Ørnereservatet
  • Family Farm Fun Park
  • Action House
  • Middelaldercenteret
  • Museumscenter Hanstholm
  • Kystcenteret Thyborøn
  • Husnr. 95715
    Huskategori: ★★★★
    Kyst/Sø 30 mGæstevurderinger

    Booking af huset

    Booking af huset

    Uge ManTirsOnsTorsFreLørSøn
    27293012345
    286789101112
    2913141516171819
    3020212223242526
    31272829303112
    Mulig ankomstdato
    Valgte periode
    Ledig dato
    Ikke ledig
    Din booking

    Husbeskrivelse

    BBad
    BYBryggers
    KKøkken
    OOpholdsstue
    VVærelse
    1 Opholdsstue: Brændeovn, stereoanlæg med cd, gratis trådløst internet, tv, høj stol
    3 Soverum: 1 dobbeltseng, 1 dobbeltseng, 4 køjer, barneseng
    Køkkenafd.: El-komfur, køle-frys, mikroovn, kaffemaskine, opvaskemask., vaskemaskine
    2xBad/wc: Wc, håndvask, bruseniche, gulvvarme
    Og: Terrasse, el-varme, anlagt have 400 m², moderne møblering, udsigt over vand, ikke-ryger hus

    Om ferieboligen

    Velholdt sommerhus med dejlig udsigt over Limfjorden. Huset har en fantastisk beliggenhed ca. 20 m fra strandkanten og er moderniseret i 2013, hvor bl.a. køkken og bad er fra. Der er tremmegitter foran trappen til 1. salen. I stueetagen er der soverum og badeværelser, mens der på 1. sal er rummelig stue med åben forbindelse til køkkenet. Det veludstyrede køkken har alle faciliteter som køleskab, keramisk komfur, ovn, opvaskemaskine, emhætte og kaffemaskine. Fra stuen er der flot panoramaudsigt over Krik Vig. Huset er moderne og smagfuldt møbleret og der er bl.a. fladskærms-tv. Bemærk venligst at tyske tv-kanaler tages via Chromecast, vejledning findes i huset. Ved kølige aftener kan I hygge jer ved husets brændeovn og nyde den formidable udsigt. Huset er beliggende på flisebelagt grund med direkte udsigt over vandet. Der er en stor, hævet terrasse, hvor I kan sidde i læ og nyde aftensmaden. Huset har en perfekt beliggenhed for surfere, kite-surfere m.m. da huset ligger direkte ved et perfekt område for dette.

    Om området

    Om Nordlige Vesterhav

    Det Nordlige Vesterhav er især kendt for de gode badestrande. Du kan vandre hele vejen fra Limfjorden til Skagen langs brede, hvide strande. Undervejs passerer du de smukke hedelandskaber, plantager og imponerende kalkstensformationer. Gør holdt i de høje klitter, hvor du kan nyde solen med en kold øl og en bid smørrebrød. Ved boderne langs stranden kan du f.eks. købe friskrøget makrel. Egnen er karakteriseret ved åbne vidder, masser af plads, frisk luft og uspoleret natur. Havet, vinden og lyset giver en fornemmelse af “højt til loftet”– året rundt.

    Nordjylland er kendt for sine mange kunsthåndværkere, malere, keramikere og glaspustere – alle vil du kunne møde her. Få andre områder huser så mange atelierer og gallerier som denne landsdel – og hos mange af kunstnerne vil der være mulighed for at opleve dem i arbejde. Du kan også stadig være heldig at møde dem ”live” og få en god snak om inspiration, farve- og materialevalg. Ravbutikkerne i området tilbyder et righoldigt udvalg af smykker og kunsthåndværk.

    Holder du ferie ved det Nordlige Vesterhav, er det oplagt at tage en tur i Faarup Sommerland. Her er en hel dags sjov og aktiviteter for hele familien. Er du i stedet til windsurfing, så er det oplagt at besøge Klitmøller. Ved Klitmøller opbygges Danmarks højeste bølger. Lidt af et paradis for øvede windsurfere. For alle andre er det en betagende oplevelse at se på, når surferne udøver deres kunst på brættet. Hvis din eventyrlyst skulle opstå, er der gode muligheder for undervisning på stedet.

    Lej et skønt sommerhus ved det Nordlige Vesterhav med DanCenter

    Om Nordjylland


    Bestil sommerhus i september og få 10% rabat

    Skal du holde ferie i september, så har vi en række fordele til dig:
    • September er uden for vores højsæson, så det er billigt at leje sommerhus.
    • Lige nu får du 10% rabat, når du bestiller et sommerhus med ankomst i september. Brug koden SEP10, når du booker et hus. Du bruger koden, når du skal betale i bestillingsflowet.
    • I skolernes sommerferie har vi næsten udsolgt, men i september har vi stadig mange skønne ledige huse.
    God sensommerferie i september!

    Lej sommerhus i Nordjylland – oplev den unikke og storslåede natur

    Det er ikke uden grund, at Nordjylland er et af Danmarks mest eftertragtede feriemål, når det kommer til leje af sommerhuse. Med mere end 1.000 sommerhuse og ferieboliger fordelt på den nordjyske kystlinje er DanCenters udvalg rigt på huse til mange forskellige formål i alle størrelser og prisklasser, uanset om du leder efter et sted med plads til 2, 10 eller flere personer. Nordjylland danner rammerne om noget af den mest unikke og storslåede natur i hele landet. Fra Vesterhavet og dets brede sandstrande til de imponerende vandreklitter ved Kattegat kan du med korte afstande bevæge dig ud i forskellige omgivelser, der hver især er enestående i det danske naturlandskab. Og du behøver ikke udelukkende tage på stranden og hoppe i vandet – hele året rundt lægger sceneriet op til udforskning og lange vandreture.

    En historisk tur til Vesterhavet

    Mod Vesterhavet finder du populære sommerhusområder tæt på byer som Blokhus, Løkken og Lønstrup. Mange af disse huse ligger i fredelige omgivelser i kort afstand til vandet med plads til alt fra fire personer og større grupper op til nogle og tyve. Langs kysten finder du flere mindre byer med supermarkeder og butikker, så lige meget hvor du befinder dig, vil der aldrig være langt til den nærmeste indkøbsmulighed. Det er også på denne strækning, du finder en af Nordeuropas dejligste badestrande, som hvert år trækker vandglade gæster til sommerhusene i omegnen. Strandens størrelse, bredde og børnevenlighed betyder, at den aldrig føles overrendt med mennesker. På flere dele af stranden kan du finde flere fascinerende levn fra fortiden i form af efterladte bunkere fra 2. verdenskrig. I Hanstholm ligger det historiske Museumscenter, hvor du kan gå på opdagelse i Nordeuropas største befæstningsanlæg under 2. verdenskrig, mens både Hirtshals og Skagen længere nordpå også kan byde på bunkermuseer med mulighed for at opleve de underjordiske fæstninger indefra.

    Rigt på nationalparker og attraktioner i Nordjylland

    Danmarks første officielle nationalpark findes i Thy og strækker sig hele vejen fra Agger til Hanstholm. Her finder du et varieret landskab af store skove og heder, bugtende klitplantager og en bestand af sjældne planter og dyr. I parken finder du både cykel- og vandreruter med snørklede stier og gode udsigtsposter. Skulle du få lyst til at slå dig ned et sted og spise et tiltrængt medbragt måltid væk fra sommerhuset, findes der både shelters og opholdspladser undervejs på ruterne. En af årsagerne til Nordjyllands popularitet som rejsedestination er det brede udvalg af attraktioner, der er ligeligt fordelt over hele området. Foruden den pragtfulde natur, der i sig selv er en seværdighed, finder du både akvarier, forlystelsesparker og museer, der baner vejen for mange timers adspredelse for hele familien såvel indendørs som udendørs.

    Blandt de mest populære attraktioner på listen ligger Fårup Sommerland, der siden 1975 har haft adresse ude i den store skov mellem Blokhus og Løkken. Den populære forlystelsespark har kun vokset sig større siden åbningen og kan i dag tilbyde mere end halvtreds forskellige forlystelser for både de mindste og de største – og også dem, der ikke lader sig skræmme af hvad som helst! Parken råder over nogle af Danmarks hurtigste rutsjebaner og desuden et mangfoldigt vandland med plads til vandhunde i alle aldre. DanCenter tilbyder forskellige rabatter til nogle af Danmarks bedste attraktioner, også Fårup Sommerland.

    For de dyreglade findes der også flere tilbud. På østkysten kan du udforske det vilde dyreliv i Lille Vildmose Naturområde, mens Nordsøen Oceanarium i Hirtshals og Aalborg Zoo ligeledes har åbent for gæster året rundt. Her kan du bevæge dig blandt hundreder af fantastiske dyrearter fra havet, luften og landjorden. Uanset hvor du bor i sommerhus i Nordjylland, er der ikke langt til den nærmeste dyrebare oplevelse.

    Sommerhus i smukke Skagen

    Skagen gemmer på flere vartegn, der i alle tilfælde er værd at køre langt for. Her finder du bl.a. Skagen Fyr, der med sine 46 m er et af Danmarks højeste. I samme område finder du Skagens Museum og Sankt Laurentii Kirke, meget bedre kendt som Den Tilsandede Kirke. Flere århundreders sandflugt har begravet den i dag mytiske kirke, og kun tårnet står tilbage på den store klitplantage. Der er med god grund mange sommerhuse i Skagen. Den smukke natur siger sig selv, men også i selve Skagen by finder du en særlig stemning og lokalkultur. De sultne maver vil hurtigt føle sig tilpas i et sandt eldorado af spisemuligheder, der tæller alt fra klassiske kroer og smørrebrødsrestauranter til fin gourmetmad og fiskebutikker. Mellem Skagen og Frederikshavn ligger den ørkenagtige vandreklit Råbjerg Mile, der er Europas største af sin slags og indbyder til en mageløs travetur, som byder på mange flere facetter undervejs end man skulle tro. Råbjerg Mile er inddelt i flere forskellige mindre områder, der hver især har deres egen fauna og funktion i det særprægede landskab. Alt dette kan du opleve, når du besøger Skagen i et sommerhus .

    Oplev den barske natur i Lønstrup

    Lønstrup er en lille by i Vendsyssel beliggende 15 kilometer fra Hirtshals. Byen var tidligere et fiskerleje, men i dag er der kun nogle få fritidsfiskere tilbage på bådpladsen. Fisk er der imidlertid stadig massevis af i vandet, og der er således gode muligheder for lystfiskeri fra de stenhøfder, der er opsat til kystsikring. Lønstrup er især kendt for sin barske, men smukke natur med stejle klinter, der visse steder er mere end 70 meter høje. Byen rummer desuden flere gallerier og kunsthåndværkere (keramikere, glaspustere, kunstmalere, billedhuggere m.fl.). Vi har et bredt udvalg af sommerhuse i Lønstrup , og derfor er vi sikre på, at vi kan opfylde netop dine behov.

    Sommerhusudlejning i Blokhus

    Blokhus er en lille by ved den nordjyske vestkyst. De hvide sandstrande er byens største trækplaster og en af årsagerne til, at et meget stort antal turister og sommerhusgæster hvert år besøger området. Ikke langt fra Blokhus ligger det populære Fårup Sommerland – en af de største forlystelsesparker i Danmark. Et andet af byens trækplastre er den 642 hektar store Blokhus Klitplantage, der byder på enestående naturoplevelser for børn og voksne. Klitplantagen rummer både naturlegeplads, picnicområde, naturbageovn, vandrestier, mountainbikeruter og en hundeskov, hvor hunde må færdes uden snor. Og ikke mindst er der også den årlige sandskulpturfestival i Blokhus (ved den gamle skole i Hune).

    Surfing og vandsport i Løkken

    Med sine godt 1.500 indbyggere er Løkken en af de større byer på den nordjyske vestkyst. Oprindelig var Løkken en vigtig fiskerby – med bosættelser helt tilbage fra slutningen af 1600-tallet – men byen er i dag en travl turistby med gode muligheder for sommerhusudlejning og et yndet turistmål blandt både danskere og udlændinge. Løkkens gode beliggenhed ud mod den jyske vestkyst gør, at byen de seneste år er blevet omdannet til et mekka for vandhunde, der nyder at boltre sig i Vesterhavets til tider voldsomme bølger. Her er gode muligheder for både badning, windsurfing, kitesurfing, kajakroning og lignende – for både børn og voksne. Så er det oplagt at besøge Klitmøller. Ved Klitmøller opbygges Danmarks højeste bølger. Lidt af et paradis for øvede windsurfere. For alle andre er det en betagende oplevelse at se på, når surferne udøver deres kunst på brættet. Hvis din eventyrlyst skulle opstå, er der gode muligheder for undervisning på stedet.

    Sommerhus i Nordjylland – ikke kun om sommeren

    Sommerhusudlejning i Nordjylland er absolut ikke upopulært, så det anbefales at være ude i god tid med planlægningen af jeres ferie – uanset om I søger sommerhus i Skagen, Blokhus, Løkken, Lønstrup eller andre populære feriebyer. Uden for sommersæsonen kan en sommerhustur til de nordjyske kanter være en oplevelse ud over det sædvanlige. I vintertiden slår mange nordjyske attraktioner op for sæsonbestemte aktiviteter såvel indendørs som udendørs, men det er heller ikke forbudt at bruge anledningen til at skærme sig inde i en varm hytte med familien, vennerne og en kop varm kakao.

    Danland Feriecentre i Nordjylland

    Danland har hele 7 feriecentre i Nordjylland. Alle ligger ude i den fantastiske danske natur og tæt ved havet. Besøg bl.a. Danlands feriecentre i Hirtshals, Blokhus og Vigsø. Se alle Danlands feriecentre i Nordjylland .

    Du er her: Krik, Nordlige Vesterhav, Sommerhus 95715, 8 personer, Havudsigt