Uge | Man | Tirs | Ons | Tors | Fre | Lør | Søn |
---|---|---|---|---|---|---|---|
53 | 28 | 29 | 30 | 31 | 1 | 2 | 3 |
1 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 |
2 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 |
3 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 |
4 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 |
Mulig ankomstdato Valgte periode Ledig dato Ikke ledig |
Sommerhus med spabad og fri adgang til fælleshus med swimmingpool (5m x 6m) og sauna. Alle senge er 3/4 senge. Huset er beliggende på naturgrund tæt på Hou og den børnevenlige sandbadestrand. Stor, delvist overdækket terrasse med havemøbler. Der er en sandkasse på grunden. Stor lys opholdsstue med brændeovn, tv, dvd og cd-afspiller. Stor køkken/spiseafdeling med bl.a. opvaskemaskine og køle/frys. Badeværelse med spabad, bruseniche og gulvvarme. Gratis adgang til swimmingpool og sauna - fælleshuset deles med 10 andre sommerhuse. Ved Hou og Hals er der bl.a. mulighed for at fiske og bowle. God cykelsti mellem Hou og Hals med mulighed for cykelture og rulleskøjteløb. I både Hou og Hals er der gode indkøbsmuligheder og hyggeligt havnemiljø. Desuden flere restauranter, cykeludlejning i Hals, som ligger 30-35 km nordøst for Aalborg og ca. 45 km syd for Frederikshavn.
Nordøstjylland er især kendt for de hyggelige byer der ligger langs østkysten, blandt andet Hals, Sæby og Frederikshavn. Tag på en køretur ad kystvejen fra Hals, ved Limfjordens udmunding, og hele vejen til Frederikshavn. På turen vil du opleve et meget varierende landskab og hele tiden have kysten nær dig. Vandet langs Nordøstjylland er mere roligt end ved Vestkysten, så du finder et stort antal gode og børnevenlige strande her.
På turen vil du komme igennem hyggelige Sæby, som blev købstad i år 1524. I dag er Sæby en turistby, og besøges blandt andet pga. byens gamle huse og hyggelige små gader. Her kan du også besøg Sæby Museum, Sæby Vandmølle eller Sæby Miniby, som er et udendørsanlæg med en genskabelse af Sæbys gamle huse i størrelsesforholdet 1:10. I Frederikshavn kan du få oplevelsen af ”storby”. Frederikshavn har gennem tiderne været et vigtigt knudepunkt for søfarten, hvilke de mange historiske bygninger vidner om. I dag kan du sejle til Oslo i Norge og Göteborg i Sverige fra Frederikshavn. Derudover er der også færgeoverfart til Læsø.
I Nordøstjylland finder du også, bag Danmarks bredeste voldgrav, Voergaard Slot. Det er et af Danmarks fineste og bedst bevarede renæssanceslotte. På slottet findes en omfattende og enestående samling af europæisk kunst og indbo, heriblandt værker af Goya, Rubens, Raphael og El Greco samt klenodier fra bl.a. Napoleon I, Louis XIV, Louis XVI og Marie-Antoinettes personlige indbo.
Nyd din ferie i et sommerhus fra DanCenter.
Det er ikke uden grund, at Nordjylland er et af Danmarks mest eftertragtede feriemål, når det kommer til leje af sommerhuse. Med mere end 1.000 sommerhuse og ferieboliger fordelt på den nordjyske kystlinje er DanCenters udvalg rigt på huse til mange forskellige formål i alle størrelser og prisklasser, uanset om du leder efter et sted med plads til 2, 10 eller flere personer. Nordjylland danner rammerne om noget af den mest unikke og storslåede natur i hele landet. Fra Vesterhavet og dets brede sandstrande til de imponerende vandreklitter ved Kattegat kan du med korte afstande bevæge dig ud i forskellige omgivelser, der hver især er enestående i det danske naturlandskab. Og du behøver ikke udelukkende tage på stranden og hoppe i vandet – hele året rundt lægger sceneriet op til udforskning og lange vandreture.
Mod Vesterhavet finder du populære sommerhusområder tæt på byer som Blokhus, Løkken og Lønstrup. Mange af disse huse ligger i fredelige omgivelser i kort afstand til vandet med plads til alt fra fire personer og større grupper op til nogle og tyve. Langs kysten finder du flere mindre byer med supermarkeder og butikker, så lige meget hvor du befinder dig, vil der aldrig være langt til den nærmeste indkøbsmulighed. Det er også på denne strækning, du finder en af Nordeuropas dejligste badestrande, som hvert år trækker vandglade gæster til sommerhusene i omegnen. Strandens størrelse, bredde og børnevenlighed betyder, at den aldrig føles overrendt med mennesker. På flere dele af stranden kan du finde flere fascinerende levn fra fortiden i form af efterladte bunkere fra 2. verdenskrig. I Hanstholm ligger det historiske Museumscenter, hvor du kan gå på opdagelse i Nordeuropas største befæstningsanlæg under 2. verdenskrig, mens både Hirtshals og Skagen længere nordpå også kan byde på bunkermuseer med mulighed for at opleve de underjordiske fæstninger indefra.
Danmarks første officielle nationalpark findes i Thy og strækker sig hele vejen fra Agger til Hanstholm. Her finder du et varieret landskab af store skove og heder, bugtende klitplantager og en bestand af sjældne planter og dyr. I parken finder du både cykel- og vandreruter med snørklede stier og gode udsigtsposter. Skulle du få lyst til at slå dig ned et sted og spise et tiltrængt medbragt måltid væk fra sommerhuset, findes der både shelters og opholdspladser undervejs på ruterne. En af årsagerne til Nordjyllands popularitet som rejsedestination er det brede udvalg af attraktioner, der er ligeligt fordelt over hele området. Foruden den pragtfulde natur, der i sig selv er en seværdighed, finder du både akvarier, forlystelsesparker og museer, der baner vejen for mange timers adspredelse for hele familien såvel indendørs som udendørs.
Blandt de mest populære attraktioner på listen ligger Fårup Sommerland, der siden 1975 har haft adresse ude i den store skov mellem Blokhus og Løkken. Den populære forlystelsespark har kun vokset sig større siden åbningen og kan i dag tilbyde mere end halvtreds forskellige forlystelser for både de mindste og de største – og også dem, der ikke lader sig skræmme af hvad som helst! Parken råder over nogle af Danmarks hurtigste rutsjebaner og desuden et mangfoldigt vandland med plads til vandhunde i alle aldre. DanCenter tilbyder forskellige rabatter til nogle af Danmarks bedste attraktioner, også Fårup Sommerland.
For de dyreglade findes der også flere tilbud. På østkysten kan du udforske det vilde dyreliv i Lille Vildmose Naturområde, mens Nordsøen Oceanarium i Hirtshals og Aalborg Zoo ligeledes har åbent for gæster året rundt. Her kan du bevæge dig blandt hundreder af fantastiske dyrearter fra havet, luften og landjorden. Uanset hvor du bor i sommerhus i Nordjylland, er der ikke langt til den nærmeste dyrebare oplevelse.
Skagen gemmer på flere vartegn, der i alle tilfælde er værd at køre langt for. Her finder du bl.a. Skagen Fyr, der med sine 46 m er et af Danmarks højeste. I samme område finder du Skagens Museum og Sankt Laurentii Kirke, meget bedre kendt som Den Tilsandede Kirke. Flere århundreders sandflugt har begravet den i dag mytiske kirke, og kun tårnet står tilbage på den store klitplantage. Der er med god grund mange sommerhuse i Skagen. Den smukke natur siger sig selv, men også i selve Skagen by finder du en særlig stemning og lokalkultur. De sultne maver vil hurtigt føle sig tilpas i et sandt eldorado af spisemuligheder, der tæller alt fra klassiske kroer og smørrebrødsrestauranter til fin gourmetmad og fiskebutikker. Mellem Skagen og Frederikshavn ligger den ørkenagtige vandreklit Råbjerg Mile, der er Europas største af sin slags og indbyder til en mageløs travetur, som byder på mange flere facetter undervejs end man skulle tro. Råbjerg Mile er inddelt i flere forskellige mindre områder, der hver især har deres egen fauna og funktion i det særprægede landskab. Alt dette kan du opleve, når du besøger Skagen i et sommerhus .
Lønstrup er en lille by i Vendsyssel beliggende 15 kilometer fra Hirtshals. Byen var tidligere et fiskerleje, men i dag er der kun nogle få fritidsfiskere tilbage på bådpladsen. Fisk er der imidlertid stadig massevis af i vandet, og der er således gode muligheder for lystfiskeri fra de stenhøfder, der er opsat til kystsikring. Lønstrup er især kendt for sin barske, men smukke natur med stejle klinter, der visse steder er mere end 70 meter høje. Byen rummer desuden flere gallerier og kunsthåndværkere (keramikere, glaspustere, kunstmalere, billedhuggere m.fl.). Vi har et bredt udvalg af sommerhuse i Lønstrup , og derfor er vi sikre på, at vi kan opfylde netop dine behov.
Blokhus er en lille by ved den nordjyske vestkyst. De hvide sandstrande er byens største trækplaster og en af årsagerne til, at et meget stort antal turister og sommerhusgæster hvert år besøger området. Ikke langt fra Blokhus ligger det populære Fårup Sommerland – en af de største forlystelsesparker i Danmark. Et andet af byens trækplastre er den 642 hektar store Blokhus Klitplantage, der byder på enestående naturoplevelser for børn og voksne. Klitplantagen rummer både naturlegeplads, picnicområde, naturbageovn, vandrestier, mountainbikeruter og en hundeskov, hvor hunde må færdes uden snor. Og ikke mindst er der også den årlige sandskulpturfestival i Blokhus (ved den gamle skole i Hune).
Med sine godt 1.500 indbyggere er Løkken en af de større byer på den nordjyske vestkyst. Oprindelig var Løkken en vigtig fiskerby – med bosættelser helt tilbage fra slutningen af 1600-tallet – men byen er i dag en travl turistby med gode muligheder for sommerhusudlejning og et yndet turistmål blandt både danskere og udlændinge. Løkkens gode beliggenhed ud mod den jyske vestkyst gør, at byen de seneste år er blevet omdannet til et mekka for vandhunde, der nyder at boltre sig i Vesterhavets til tider voldsomme bølger. Her er gode muligheder for både badning, windsurfing, kitesurfing, kajakroning og lignende – for både børn og voksne. Så er det oplagt at besøge Klitmøller. Ved Klitmøller opbygges Danmarks højeste bølger. Lidt af et paradis for øvede windsurfere. For alle andre er det en betagende oplevelse at se på, når surferne udøver deres kunst på brættet. Hvis din eventyrlyst skulle opstå, er der gode muligheder for undervisning på stedet.
Sommerhusudlejning i Nordjylland er absolut ikke upopulært, så det anbefales at være ude i god tid med planlægningen af jeres ferie – uanset om I søger sommerhus i Skagen, Blokhus, Løkken, Lønstrup eller andre populære feriebyer. Uden for sommersæsonen kan en sommerhustur til de nordjyske kanter være en oplevelse ud over det sædvanlige. I vintertiden slår mange nordjyske attraktioner op for sæsonbestemte aktiviteter såvel indendørs som udendørs, men det er heller ikke forbudt at bruge anledningen til at skærme sig inde i en varm hytte med familien, vennerne og en kop varm kakao.
Danland har hele 7 feriecentre i Nordjylland. Alle ligger ude i den fantastiske danske natur og tæt ved havet. Besøg bl.a. Danlands feriecentre i Hirtshals, Blokhus og Vigsø. Se alle Danlands feriecentre i Nordjylland .
Uge 23 til 36 (inkl.) | |||||||||
Mandag | 10:00 - 12:00 & 14:00 - 16:00 | ||||||||
Tirsdag | 10:00 - 12:00 & 14:00 - 16:00 | ||||||||
Onsdag | Lukket | ||||||||
Torsdag | 10:00 - 12:00 & 14:00 - 16:00 | ||||||||
Fredag | 10:00 - 12:00 & 14:00 - 15:00 | ||||||||
Lørdag | 09:00 - 12:00 & 14:00 - 18:00 | ||||||||
Søndag | Lukket |
Uge 37 til 22 (inkl.) | |||||||||
Mandag | 10:00 - 12:00 & 14:00 - 15:00 | ||||||||
Tirsdag | 10:00 - 12:00 & 14:00 - 15:00 | ||||||||
Onsdag | Lukket | ||||||||
Torsdag | 10:00 - 12:00 & 14:00 - 15:00 | ||||||||
Fredag | 10:00 - 12:00 & 14:00 - 15:00 | ||||||||
Lørdag | 09:00 - 12:00 & 14:00 - 17:00 | ||||||||
Søndag | Lukket |
Når I har bestilt et feriehus igennem DanCenter, modtager I kort tid efter en bekræftelse på dette. Bekræftelsen er jeres lejebevis, og indeholder alle de oplysninger, I har brug for. I finder oplysninger om adressen på feriehuset og nøgleudleveringsstedet. Midt på siden finder I vejbeskrivelsen, der forklarer vejen til nøgleudleveringsstedet.
Ved ankomst til nøgleudleveringsstedet afleveres lejebeviset, og I får herefter udleveret nøglen til feriehuset samt en strømseddel, hvor målerstanden på de forbrugsafhængige udgifter bedes påført ved ankomst og afrejse (strøm, varme, vand mv.).
Det normale ankomsttidspunkt er fra kl. 16.00 på indflytningsdagen.
Hvis I f.eks. ankommer sent om aftenen, er der lukket på vores lokalkontorer. Forhør jer derfor i god tid om, hvordan I skal forholde jer med hensyn til nøgle og depositum. Kontaktoplysningerne til lokalkontoret finder I på jeres lejebevis eller under menupunktet Kontakt på dancenter.dk
Alle vore feriehuse råder over køkkenservice samt dyner og puder til det antal personer, som feriehuset er beregnet til. Linned, viskestykker, karklud og håndklæder kan bestilles, såfremt I ikke selv ønsker at medbringe det.
Bestilling af ekstraudstyr kan ske via internettet når du booker eller ved at kontakte et af vore lokalkontorer.
Eksempler på ekstraudstyr som kan bestilles:
Linnedpakke: Dyne-/hovedpudebetræk, lagen til 1 person, et håndklæde, et stort badelagen, viskestykke og én karklud
Barneseng
Barnestol
Ved bestilling af barneseng kan I ikke være sikre på, at der er plads til barnesengen i forældresoveværelset. Hvis der står i husbeskrivelsen, at der er barneseng i feriehuset, og I kun har brug for én, er bestilling unødvendig.
Endelig er der mulighed for at bestille levering af ekstraudstyr, som I lejer. På den måde slipper I for at skulle køre flere gange mellem feriehuset og lokalkontoret, men kan straks ved ankomsten tage feriehuset og alle dets faciliteter i brug.
Bemærk venligst, at der i travle perioder kan være udsolgt af ekstraudstyr. Vi anbefaler derfor, at I altid bestiller ekstraudstyr og slutrengøring ved booking af jeres feriehus.