Ferie i et sommerhus ved Jammerbugten
Jammerbugten er et af Danmarks absolut mest besøgte ferieområder. Her finder du de klassiske ferieområder,
Blokhus,
Løkken og Tversted med gode og børnevenlige sandstrande. I sommerhalvåret stiger befolkningstallet markant på grund af de mange feriegæster. Du er derfor ikke alene, hvis du vælger at besøge Løkken en sommeraften. De mange feriegæster skaber en hyggelig og festlig stemning i byerne langs Vestkysten.
Grunden til at Jammerbugten er blevet et meget populært
feriemål skyldes den centrale placering, som området har.
Herfra kan du nemt og hurtigt komme til eksempelvis Skagen
og opleve grenen og skagensmalerierne eller tage på shopping
og kunstmuseum i Aalborg.
Jammerbugten i sig selv har også meget at byde på. Her kan
du opleve alt fra dejlige og spændende ferieoplevelser, til
unik kunst og kultur, hvide sandstrande, høje skrænter og
dybe slugter omgivet af store skove og hedearealer.
Hvis du er golfentusiast, er Jammerbugten og Nordjylland
generelt et paradis for dig. Hele 20 baner venter på dig i
Nordjylland, og den varierede nordjyske natur har gavmildt
sørget for, at der både er golfudfordringer og
naturoplevelser for enhver smag – og næsten hele året rundt.
Du kan f.eks. vælge mellem seasidebaner ved den storslåede
vesterhavskyst, stærkt kuperede baner i indlandet og
parklignende baner i byområderne.
Lønstrup er en stemningsfuld og charmerende by med små
specialbutikker, gallerier og arbejdende værksteder. I byen
finder du desuden masser af gode spisemuligheder på de mange
restauranter og cafeer. Derudover kan vandhundene luftes
ved den rene strand, der hvert år får EUs blå flag. I det
sydlige Lønstrup ligger Rubjerg Knude med det tilsandede
fyrtårn og ruinerne efter Mårup Kirke, der altid er en
udflugt værd. Har man lyst til at være mere aktiv er der kun
3 km til badeland, wellnesscenter, bowling, idrætshal mv.
Lej et sommerhus med DanCenter. Vi har både klassiske sommerhuse og luksus sommerhuse.
Lej sommerhus i Nordjylland – oplev den unikke og storslåede natur
Det er ikke uden grund, at Nordjylland er et af Danmarks
mest eftertragtede feriemål, når det kommer til leje af
sommerhuse. Med mere end 1.000
sommerhuse og ferieboliger fordelt på den nordjyske
kystlinje er DanCenters udvalg rigt på huse til mange
forskellige formål i alle størrelser og prisklasser, uanset
om du leder efter et sted med plads til 2, 10 eller flere
personer. Nordjylland danner rammerne om noget af den mest
unikke og storslåede natur i hele landet. Fra Vesterhavet og
dets brede sandstrande til de imponerende vandreklitter ved
Kattegat kan du med korte afstande bevæge dig ud i
forskellige omgivelser, der hver især er enestående i det
danske naturlandskab. Og du behøver ikke udelukkende tage på
stranden og hoppe i vandet – hele året rundt lægger
sceneriet op til udforskning og lange vandreture.
En historisk tur til Vesterhavet
Mod Vesterhavet finder du populære sommerhusområder tæt på
byer som
Blokhus,
Løkken og
Lønstrup.
Mange af disse huse ligger i fredelige omgivelser i kort
afstand til vandet med plads til alt fra fire personer og
større grupper op til nogle og tyve. Langs kysten finder du
flere mindre byer med supermarkeder og butikker, så lige
meget hvor du befinder dig, vil der aldrig være langt til
den nærmeste indkøbsmulighed. Det er også på denne
strækning, du finder en af Nordeuropas dejligste
badestrande, som hvert år trækker vandglade gæster til
sommerhusene i omegnen. Strandens størrelse, bredde og
børnevenlighed betyder, at den aldrig føles overrendt med
mennesker. På flere dele af stranden kan du finde flere
fascinerende levn fra fortiden i form af efterladte bunkere
fra 2. verdenskrig. I Hanstholm ligger det historiske
Museumscenter, hvor du kan gå på opdagelse i Nordeuropas
største befæstningsanlæg under 2. verdenskrig, mens både
Hirtshals og Skagen længere nordpå også kan byde på
bunkermuseer med mulighed for at opleve de underjordiske
fæstninger indefra.
Rigt på nationalparker og attraktioner i Nordjylland
Danmarks første officielle nationalpark findes i Thy og
strækker sig hele vejen fra Agger til Hanstholm. Her finder
du et varieret landskab af store skove og heder, bugtende
klitplantager og en bestand af sjældne planter og dyr. I
parken finder du både cykel- og vandreruter med snørklede
stier og gode udsigtsposter. Skulle du få lyst til at slå
dig ned et sted og spise et tiltrængt medbragt måltid væk
fra sommerhuset, findes der både shelters og opholdspladser
undervejs på ruterne. En af årsagerne til Nordjyllands
popularitet som rejsedestination er det brede udvalg af
attraktioner, der er ligeligt fordelt over hele området.
Foruden den pragtfulde natur, der i sig selv er en
seværdighed, finder du både akvarier, forlystelsesparker og
museer, der baner vejen for mange timers adspredelse for
hele familien såvel indendørs som udendørs.
Blandt de mest populære attraktioner på listen ligger Fårup
Sommerland, der siden 1975 har haft adresse ude i den store
skov mellem Blokhus og Løkken. Den populære forlystelsespark
har kun vokset sig større siden åbningen og kan i dag
tilbyde mere end halvtreds forskellige forlystelser for både
de mindste og de største – og også dem, der ikke lader sig
skræmme af hvad som helst! Parken råder over nogle af
Danmarks hurtigste rutsjebaner og desuden et mangfoldigt
vandland med plads til vandhunde i alle aldre. DanCenter
tilbyder forskellige rabatter til
nogle af Danmarks bedste attraktioner, også Fårup
Sommerland.
For de dyreglade findes der også flere tilbud. På østkysten
kan du udforske det vilde dyreliv i Lille Vildmose
Naturområde, mens
Nordsøen Oceanarium
i Hirtshals og Aalborg Zoo ligeledes har åbent for gæster
året rundt. Her kan du bevæge dig blandt hundreder af
fantastiske dyrearter fra havet, luften og landjorden.
Uanset hvor du bor i sommerhus i Nordjylland, er der ikke
langt til den nærmeste dyrebare oplevelse.
Sommerhus i smukke Skagen
Skagen gemmer på flere vartegn, der i alle tilfælde er værd
at køre langt for. Her finder du bl.a. Skagen Fyr, der med
sine 46 m er et af Danmarks højeste. I samme område finder
du Skagens Museum og Sankt Laurentii Kirke, meget bedre
kendt som Den Tilsandede Kirke. Flere århundreders sandflugt
har begravet den i dag mytiske kirke, og kun tårnet står
tilbage på den store klitplantage. Der er med god grund
mange sommerhuse i Skagen. Den smukke natur siger sig selv,
men også i selve Skagen by finder du en særlig stemning og
lokalkultur. De sultne maver vil hurtigt føle sig tilpas i
et sandt eldorado af spisemuligheder, der tæller alt fra
klassiske kroer og smørrebrødsrestauranter til fin
gourmetmad og fiskebutikker. Mellem Skagen og Frederikshavn
ligger den ørkenagtige vandreklit Råbjerg Mile, der er
Europas største af sin slags og indbyder til en mageløs
travetur, som byder på mange flere facetter undervejs end
man skulle tro. Råbjerg Mile er inddelt i flere forskellige
mindre områder, der hver især har deres egen fauna og
funktion i det særprægede landskab. Alt dette kan du opleve,
når du besøger
Skagen i et sommerhus
.
Oplev den barske natur i Lønstrup
Lønstrup er en lille by i Vendsyssel beliggende 15 kilometer
fra Hirtshals. Byen var tidligere et fiskerleje, men i dag
er der kun nogle få fritidsfiskere tilbage på bådpladsen.
Fisk er der imidlertid stadig massevis af i vandet, og der
er således gode muligheder for lystfiskeri fra de
stenhøfder, der er opsat til kystsikring. Lønstrup er især
kendt for sin barske, men smukke natur med stejle klinter,
der visse steder er mere end 70 meter høje. Byen rummer
desuden flere gallerier og kunsthåndværkere (keramikere,
glaspustere, kunstmalere, billedhuggere m.fl.). Vi har et
bredt udvalg af sommerhuse i
Lønstrup
, og derfor er vi sikre på, at vi kan opfylde netop dine
behov.
Sommerhusudlejning i Blokhus
Blokhus
er en lille by ved den nordjyske vestkyst. De hvide
sandstrande er byens største trækplaster og en af årsagerne
til, at et meget stort antal turister og sommerhusgæster
hvert år besøger området. Ikke langt fra Blokhus ligger det
populære Fårup Sommerland – en af de største
forlystelsesparker i Danmark. Et andet af byens trækplastre
er den 642 hektar store Blokhus Klitplantage, der byder på
enestående naturoplevelser for børn og voksne. Klitplantagen
rummer både naturlegeplads, picnicområde, naturbageovn,
vandrestier, mountainbikeruter og en hundeskov, hvor hunde
må færdes uden snor. Og ikke mindst er der også den årlige
sandskulpturfestival i Blokhus (ved den gamle skole i Hune).
Surfing og vandsport i Løkken
Med sine godt 1.500 indbyggere er
Løkken
en af de større byer på den nordjyske vestkyst. Oprindelig
var Løkken en
vigtig fiskerby – med bosættelser helt tilbage fra
slutningen af 1600-tallet – men byen er i dag en travl
turistby med gode muligheder for sommerhusudlejning og et
yndet turistmål blandt både danskere og udlændinge. Løkkens
gode beliggenhed ud mod den jyske vestkyst gør, at byen de
seneste år er blevet omdannet til et mekka for vandhunde,
der nyder at boltre sig i Vesterhavets til tider voldsomme
bølger. Her er gode muligheder for både badning,
windsurfing, kitesurfing, kajakroning og lignende – for både
børn og voksne. Så er det oplagt at besøge Klitmøller. Ved
Klitmøller opbygges Danmarks højeste bølger. Lidt af et
paradis for øvede windsurfere. For alle andre er det en
betagende oplevelse at se på, når surferne udøver deres
kunst på brættet. Hvis din eventyrlyst skulle opstå, er der
gode muligheder for undervisning på stedet.
Sommerhus i Nordjylland – ikke kun om sommeren
Sommerhusudlejning i Nordjylland er absolut ikke upopulært,
så det anbefales at være ude i god tid med planlægningen af
jeres ferie – uanset om I søger sommerhus i
Skagen,
Blokhus,
Løkken,
Lønstrup
eller andre populære feriebyer. Uden for sommersæsonen kan
en sommerhustur til de nordjyske kanter være en oplevelse ud
over det sædvanlige. I vintertiden slår mange nordjyske
attraktioner op for sæsonbestemte aktiviteter såvel
indendørs som udendørs, men det er heller ikke forbudt at
bruge anledningen til at skærme sig inde i en varm hytte med
familien, vennerne og en kop varm kakao.
Danland Feriecentre i Nordjylland
Danland har hele 7 feriecentre i Nordjylland. Alle ligger
ude i den fantastiske danske natur og tæt ved havet. Besøg
bl.a. Danlands feriecentre i Hirtshals, Blokhus og Vigsø. Se
alle Danlands
feriecentre i Nordjylland
.