Rundt omkring i Danmarks flotte natur er det muligt at finde trolde, hvis man går på troldejagt. De er alle meget forskellige med hver sin unikke historie. De er bygget af genbrugsmaterialer af skulptør-kunstneren Thomas Dambo og hans hold. De store, flotte trolde er placeret både på Lolland, Fyn, Sjælland og i Jylland. At gå på troldejagt er en rigtig god og anerledes måde at opleve den danske natur på med familien. Her er nogle af de trolde, der er værd at besøge.
Tag på ferie i naturskønne omgivelser i Limfjorden
Besøg Lolland i den sydøstlige del af Danmark
Myten omkring Ene Øjesten går på, at hun kan se ind i fremtiden. Hun bruger en stor flad, rund sten med et hul i midten, som efter sigende skulle være magisk, som hun bruger til at se ind i fremtiden med. Ene Øjesten kan du finde i Børkop tæt på de små, hyggelige byer Hvidbjerg og Høll, som ligger i skønne omgivelser helt ud til Vejle Fjord.
Både Sigurd og Ben Chiller er at finde på Djursland tæt på Mørke. Historien om Sigurd går på, at en fugl engang kom for at bede ham om hjælp, da en stor, rød genstand skræmte fuglene i området. Sigurd, som har et venligt gemyt, tog affære. Nu flyver fuglene igen frit.
Ikke langt fra Sigurd sidder Ben Chiller og slapper af med vind i håret. Han nyder musik, så syng eller spil en sang for ham, imens han læner sig tilbage og lytter til tonerne.
Både Ask og Jack bor i Limfjorden. Ask sidder mediterende og venter ude i en skov ved Horup Thy tæt på Røndal Rønbjerg. Jack Lumber, der spiser træ, er af mere mytisk karakter, og nogle rygter svirrer om, at han ikke er på Mors mere - men hvor er han så?
På unikke Lolland kan man også finde en trold, der venter. Den hedder Frie Vilje. Den er fem meter høj og befinder sig i Maribo, i Bangshaveskoen i nærheden af Frilandsmuseet og amfiteatret Hylddalen.
Stærke Storm sidder i det naturskønne område i skovene omkring Ørnsø i Silkeborg og passer på alle skovens dyr. Han gemmer sig godt, så man skal virkelig gå på jagt for at finde ham.
Dette er blot et udsnit af alle de trolde, der gemmer sig rundt omkring i den danske natur. Nogle er lette at finde, andre er svære og skal opdages igennem ledetråde, som man også finder ude i naturen. Troldejagt er en eventyrlig måde at opleve den danske natur for hele familien. Troldene findes også tæt på eller i de tre største danske byer.