Søg
Kontakt
Kontakt
Kontakt os Karriere Leverandør
Ejer
Ejer login
Bliv udlejer
 

Forlystelsesparker i Danmark

Danmark har en masse forlystelsesparker, som byder på noget forskelligt hver især. Og det er oplagt at tage et smut forbi en af disse i forbindelse med sommerhusferie. Her får du et overblik over de store og toneangivende forlystelsesparker, som er placeret forskellige steder i Danmark.


Find et sommerhus i Djursland her

Find et sommerhus i Nordvestsjælland her

Find et sommerhus i Nordjylland her

Bakken

Dyrehavsbakken – eller bare ’Bakken’ - er verdens ældste eksisterende forlystelsespark. Den ligger i Dyrehaven ved Klampenborg ca. 10 km nord for København.


Der er altid gratis adgang – også til et udvalg af underholdning. Man skal betale for at prøve forlystelserne igennem et turbånd eller billetter. Der er 32 kørende forlystelser og 35 sjove spil for hele familien.


Hvert år markeres Bakkens åbning og lukning med et motorcykeloptog fra Nørrebro i København til Klampenborg. Traditionen er 58 år gammel og blev startet af Bjørn Andersen i 1965. Motorcykeloptoget var i starten kun for De Vilde Engle, men senere kom almindelige motorcyklister med i optoget. Der er 5.-7.000 motorcykler med i optoget i dag.


Indgang til Bakken i grønne omgivelser

Djurs Sommerland

Djurs Sommerland ligger i Nimstofte på Djursland i det østlige Jylland. Det er en velbesøgt, familievenlig forlystelsespark, som byder på lidt af hvert.


Blandt Djurs Sommerlands mest kendte forlystelser er Tigeren, der åbnede i 2019. Tigeren er Danmarks største Gyro Swing og har en topfart på 100 km/t samt en højde på 45 meter. Derudover er en anden stor attraktion Piraten, som er Danmarks næststørste rutsjebane og flere gange kåret til en af de bedste i verden. Juvelen er Danmarks længste rutsjebane og eneste double launch coaster, som altså giver en acceleration i accelerationen. Herudover har Djurs Sommerland et stort vandland, grønne arealer og over 60 forlystelser fordelt på ni forskellige temalande for alle aldre.


Rutsjebane-ture er der mange af i Djurs Sommerland

Fårup Sommerland

Fårup Sommerland ligger i mellem Blokhus og Løkken i Nordjylland. Det er også et familievenligt og populært tilløbsstykke for feriegæster i Danmark.


Fårup Sommerland en af de største forlystelsesparker i Danmark. Parken byder på alt fra spisesteder, som f.eks. Spisekammeret, Loen, Oasen og diverse grillbarer, til grill-selv-pladser. I 2016 åbnede parken et 100% økologisk spisested.


I 2022 åbnede Fønix, Danmarks største rutsjebane, bygget af Vekoma. Den har en max højde på 40 meter og en tophastighed på 95 km/t og er dermed både Danmarks højeste og hurtigste rutsjebane. Det er den bane med mest ‘Air time’ i hele Skandinavien og Danmarks længste loop-rutsjebane.

Jesperhus Feriepark

Jesperhus Feriepark ligger uden for Nykøbing Mors på Mors i Limfjorden i det nordvestlige Jylland.


På selve feriecenteret findes både udendørs og indendørs vandland. Derudover aktiviteter som minigolf, par 3-golf, badminton, tennis, fiske-sø, bowling, restaurant, laser-game, legeland, fodboldbane, hoppepuder og diverse legepladser.


I parken i Jesperhus kan man opleve en 3.000 kvm indendørs junglezoo, hvor alle dyr lever frit med hinanden og gæsterne. Derudover er der udendørs og indendørs legeland, 4D-Biograf, og H.C. Andersens have.


I 2019 åbnede Jesperhus for et nyrenoveret “Abeland” med aberne Zik og Zak som hovedpersoner. “Abelandet” er et stort indendørs legeland med tilhørende café område.

Legoland i Billund

Legoland ligger i Billund i midten af Jylland – i den sydlige del tæt på Vejle.


LEGO er et enormt brand kendt verden over og ordet er en sammentrækning af ’leg’ og ’godt’. Navnet betyder dog også på latin enten "jeg samler", "jeg sammensætter" eller "jeg læser".


Legoland er for børnefamilier og byder på udendørsudstilling med Lego-huse, landskaber, kørende tog og sejlende skibe. Det blev suppleret med en trafikskole, et stort Lego-tog, en indianerlejr, et dukketeater og en dukkesamling. Der er også en række forlystelser, man kan give sig i kast med.


I Billund kan du opleve Nyhavn i en Lego-version

Sommerland Sjælland

Sommerland Sjælland ligger ved Nørre Asmindrup på Nordvestsjælland, og henvender sig primært til børnefamilier med børn i alderen 0-12 år. Sommerland Sjælland har over 60 forlystelser og aktiviteter.


Der er b.la. Den Blå Lagune, som er Sjællands største udendørs vandland med flere forskellige vandrutsjebaner og en række børnevenlige bassiner. Der er gokarts, børnegokarts, Det Løse Hjul (’bumber cars’), rutsjebanen Vildkatten med loop, forlystelsen Traffic Jam mv.


Der er også Mini-legeland med aktiviteter for de yngste med mindre karruseller, tekopper, rutsjebanen Vildbassen, skibet Tug Tug, Swingturen, mini veteranbiler, trafikbanen MINI-Biler, svævebaner, minitog, familiegynge, sandkasser, minigravkøer, Fidyline-tårnet, legepladser, gynger, tromle og gå-på-line.


Du kan også finde westernområdet Silver City, som byder på 24 karats guldgraveri og ordinær 'guldgravemine' med vandkar, 3D western biograf, legeområde med mini cowboy-by og tumletræ, laser-banen Guldboksen, Totempælen (’droptower’ for børn) og mekaniske heste.


Man kan også komme på tømmerflådetur i ’Amazonas-junglen’, hvor der er en junglesti med motoriske udfordringer.


I Sommerland Sjælland er der ud over de traditionelle aktiviteter mulighed for at bruge mobiltelefonen til aktivitet og information. Besøgende kan via app'en Sommerland Sjælland aktivere f.eks. vandkanoner, foderautomater eller damp på et tog.

Tivoli

Københavns Tivoli er en forlystelsespark der ligger i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Den eneste ældre forlystelsespark i verden er Dyrehavsbakken.


Tivoli har åbent alle sæsoner med forskellige tilbud for alle aldre. Forlystelserne er alle designet til at matche Tivolis arkitektur og haver. Nogle er nostalgiske, mens andre er bygget for at give et adrenalinsus. Tivolis ældste og mest populære tur er trærutsjebanen fra 1914, og er en af kun syv rutsjebaner i verden, der endnu har en mand ombord, som manuelt styrer bremserne. I kontrast hertil finder du for eksempel Vertigo, der flyver med 100 km/t.


Det årlige musikprogram i Tivoli byder altid på noget for enhver smag og alder - med blandt andet Fredagsrock og SommerKlassisk. Der er live musik i Tivoli hver eneste dag, og Fredagsrock har endda fået en lillebror, der hedder 'Lillefredag', hvor man kan høre ny dansk musik hver torsdag.


Herudover er der Mundomandag med musik fra alle verdenshjørner, Tirsdagstoner med danske sange og evergreens samt Onsdagsjazz. Lørdag aften står på dans på Plænen, hvor Tivolis Big Band og Tivoli Late Night Orchestra spiller op til dans, hvor alle kan være med.


Tivoli har også et varieret udbud af mad. Nogle foretrækker at medbringe deres egen mad og lave en picnic på Plænen, men du kan også vælge mellem Tivolis mange gode restauranter. Du kan finde alt fra traditionelle danske retter til fransk bistro til gourmet burgere. I år har Tivoli åbnet en ny fiskebistro, Figaro, samt Gasoline Grill, den verdensberømte burger-kæde.


Det farverige Tivoli om aftenen