Jobs & Karriere - DanCenter
Vi har i øjeblikket følgende ledige stillinger:
- Sommerhjælp til vores lokalkontorer
- Kontorassistent med stort servicegen | Væggerløse & Rødby
- Bliv IT-supportelev hos os!
- Koordinator til DanCenter & Danlands Ejerservice- & Produktafdeling
- Kontorassistent med stort servicegen | Gilleleje
- Rengøringsassistenter/cleaning assistants
- Servicemedarbejdere - Fyn/Langeland
************************************************************************************************************************************
Vores lokalkontorer søger sommerhjælp
Vil du være med til at give vores gæster en god ferieoplevelse? Så se her!
Vi leder efter dig, som kan give en god service og har et stærkt planlægningsgen.
Vi søger midlertidige kontorassistenter, som vil indgå i det daglige arbejde med servicering af vores sommerhusejere og gæster fra fortrinsvis Danmark, Tyskland og Skandinavien.
Der er tale om tidsbegrænsede stillinger på ca. 15-20 timer om ugen, primært weekendarbejde. Ansættelsesstart og -slut vil være efter aftale, men primært juni til september. Du bliver en del af et lokalt team, der arbejder godt sammen, og hvor dagene byder på mange afvekslende opgaver. Sommeren er højsæson i DanCenter, så du vil få en hektisk men sjov arbejdsdag, hvor vi løser opgaverne i fællesskab.
Vi er meget stolte af vores tætte relationer til både sommerhusejere, gæster og lokalområdet, og vi bestræber os på at give dem den bedst mulige service, så vi fortsat kan opretholde disse langvarige nære relationer.
Primære opgaver
• Servicering af vores feriegæster og sommerhusejere ved skranken, i telefonen og pr. mail
• Administrativt kontorarbejde, herunder behandling af reklamationssager
• Koordinering af ind- og udflytninger
Dine kvalifikationer
• Du er udadvendt og imødekommende af natur, og har let til smil
• Du kan begå dig på dansk og engelsk, og forstår du også tysk, norsk og svensk, vil det yderligere være et plus
• Du har motivationen og evnerne til at lære nyt, herunder bl.a. vores bookingsystemer
• Du er ansvarsbevidst og ærekær i din tilgang til dine opgaver
• Du kan arbejde i weekenderne
Den vigtigste egenskab ved dig, er at du vil sætte en ære i at give vores gæster en god og professionel service, så de kommer igen til næste sæson.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Søg stilling hos lokalkontoret i Silkeborg: Vil du være en del af teamet i Silkeborg, så send CV og ansøgning allerede nu til silkeborg@dancenter.com, Skriv ”Sommerhjælp kontor” i emnefeltet.
- Søg stilling hos lokalkontoret på Lolland og/eller Falster: Vil du være en del af teamet på Lolland & Falster, så send CV og ansøgning allerede nu til marielyst@dancenter.com, Skriv ”Sommerhjælp kontor” i emnefeltet.
- Søg stilling hos lokalkontoret i Løkken: Vil du være en del af teamet i Løkken, så send CV og ansøgning allerede nu til lokken@dancenter.com, Skriv ”Sommerhjælp kontor” i emnefeltet.
- Søg stilling hos lokalkontoret på Fanø: Vil du være en del af teamet på skønne Fanø, så send CV og ansøgning allerede nu til fano@dancenter.com, Skriv ”Sommerhjælp kontor” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt. Der afholdes samtaler løbende.
Om DanCenter
DanCenter har hovedkontor i København, men er lokalrepræsenteret i mange danske feriebyer. DanCenter har fire brands: DanCenter, Stugsommar, Danland samt Admiral Strand. DanCenter, Stugsommar & Admiral Strand er udlejning af sommerhuse i hovedsageligt Danmark, men også i Norge, Sverige og Tyskland. Danland er udlejning af ferielejligheder i feriecentre rundt omkring i Danmark.
DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har aftaler med mange tusinde ferieboligejere – i alt ca. 10.000. Det kræver et anseeligt og stærkt hold. Et hold med kompetence, gode samarbejdsevner og forståelse for professionel varetagelse af udlejningen af ferieboliger.
DanCenter er ejet af OYO – OYO Vacation Homes.
I alt beskæftiger vi gennemsnitligt ca. 250 medarbejdere i Danmark – heraf ca. 160 funktionærer. I højsæsonen er vi +500 kolleger til at sørge for vores gæster. Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.dancenter.dk
************************************************************************************************************************************
Kontorassistent med stort servicegen | Væggerløse & Rødby
Til DanCenters kontorer i Marielyst og på Lolland, søger vi en serviceminded kontorassistent, som udover at indgå i det daglige arbejde med servicering af vores sommerhusgæster, vil have særligt fokus på at servicere vores sommerhusejere. Derfor leder vi efter dig, som kan give en ekstraordinær service og har et stærkt planlægningsgen. Dig, som sætter pris på en arbejdsplads med afvekslende opgaver og ikke mindst herlige kollegaer.
Vi udvider teamet med endnu en medarbejder og tilbyder en fuldtidsstilling i en dynamisk og til tider hektisk virksomhed, hvor branchens sæsonudsving betinger varierende arbejdstider med meget arbejde i sommerhalvåret. Du bliver en del af et mindre lokalt team, der arbejder godt sammen, og hvor dagene byder på mange afvekslende opgaver. Vi sætter pris på at have det sjovt og fagligt inspirerende sammen, og vi er stolte af vores tætte relationer til både sommerhusejere, gæster og lokalområdet.
Dit ansvar vil være inddelt i to kategorier:
Du bliver den primære kontaktperson for vores sommerhusejere, og dine opgaver vil være at:
- Byde husejere velkommen ved at planlægge og gennemføre husejermøder
- Vejlede husejerne i systemer og procedurer og gennemgå og sikre opfyldelse af ønsker til services
- Sikre korrekt husinfo på hjemmeside, herunder tegne grundplaner med målerplacering og sikre, at tekst og billeder er retvisende
- Rådgive husejerne om mulighederne for forbedret lejeindtægt og kategorisering af huset
Du indgår i den daglige drift af kontoret og servicering af vores sommerhusgæster, herunder:
- Servicering og sagsbehandling af vores internationale gæster ved skranken, i telefonen og pr. mail
- Administrativt kontorarbejde – herunder indkøb, fakturering, kasserapportering, arkivering og behandling af reklamationssager
- Koordinering af ind- og udflytninger
- Administrering af servicepersonalets arbejdsopgaver
- Deltagelse i bagvagtordning (telefonvagt)
Dine kvalifikationer:
- Du er udadvendt og imødekommende af natur, og har let til smil
- Du kan begå dig på dansk og engelsk, og forstår du også tysk, norsk og svensk, vil det yderligere være et plus
- Du har motivationen og evnerne til at lære nyt, herunder bl.a. vores bookingsystemer
- Du er god til at planlægge og koordinere – og evner at holde overblikket, selv når der er travlt
- Du er ansvarsbevidst og ærekær i din tilgang til dine opgaver
- Du har kørekort
Du har formentlig en kontoruddannelse og gerne erfaring indenfor turisme. Du skal være indstillet på varierende arbejdstider og at arbejde både hverdage, weekender og helligdage. Men vigtigst af alt, er at du vil sætte en ære i at give vores gæster og sommerhusejere en professionel og god oplevelse. Du vil skiftevis arbejde på Danland/DanCenter kontoret i Marielyst, og på kontoret i Kramnitze.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Majbritt Sørensen på tlf. 9133 9235 eller mail:
majbritt.sorensen@dancenter.com.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og andre relevante bilag via knappen "Søg jobbet online" nederst på Jobindex, som du finder via dette link.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt. Der afholdes samtaler løbende.
Om virksomheden
DanCenter har hovedkontor i København, men er lokalrepræsenteret i mange danske feriebyer. DanCenter har tre brands; DanCenter & Danland samt Admiral Strand. DanCenter & Admiral Strand er udlejning af sommerhuse i hovedsageligt Danmark, men også i Norge, Sverige og Tyskland. Danland er udlejning af ferielejligheder i feriecentre rundt omkring i Danmark. DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har aftaler med mange tusinde ferieboligejere. Det kræver et anseeligt og stærkt hold. Et hold med kompetence, gode samarbejdsevner og forståelse for professionel varetagelse af udlejningen af ferieboliger. DanCenter er ejet af OYO – OYO Vacation Homes. I alt beskæftiger vi gennemsnitligt ca. 250 medarbejdere i Danmark. I højsæsonen er vi +500 kolleger til at sørge for vores gæster.
Du kan læse mere på www.dancenter.dk
************************************************************************************************************************************
Vil du være den kollega, vi alle har brug for? Bliv IT-supportelev hos os!
Du er nysgerrig på at få hands-on erfaring med IT-support, og du er ikke bleg for at researche for at finde løsningen på et problem. Du ved, at du og dit IT-team er vigtige komponenter i forhold til at få den daglige "IT-maskine” til at køre som smurt, og derfor er du opsøgende og hjælper kolleger i organisationen, der har problemer med et kabel, en skærm, et log-in eller lignende. Du forklarer også gerne tingene en ekstra gang til de kolleger, der ikke har samme indblik i IT, som du har. Du troubleshooter hardware og håndterer bl.a. documentation, data entry og Helpdesk Ticketing. Derudover bidrager du til globale IT-projekter og kommunikerer med mentorer både i Danmark og Indien.
Til daglig er du på vores skandinaviske hovedkontor på Østerbro, og dertil kan du komme rundt i landet og yde IT-support til DanCenters lokalkontorer sammen med en af dine to lokale IT-kolleger.
Disse opgaver kommer du blandt andet til at håndtere:
- Email Management tool Office365, Microsoft Exchange
- IT Operations for End User Support & Infrastructure Support
- Users’ identity management i AD, basics of the file server, Group Policies og AD
- Configuration og troubleshooting på Windows 10/11 samt Citrix
- MDM Management og support på iOS og Android
- Helpdesk Ticketing/call monitoring system (Atlassian/Jira)
- Hands-on erfaring med MS Office og andre lignende værktøjer inden for documentation, data entry, analysis and reporting
- Hardware troubleshooting på desktops, laptops, printer, Audio Video Conferencing Solutions etc.
Vi søger dig, der:
- Har bestået grundforløbet fra TEC
- Taler og skriver både dansk og engelsk
- Gerne vil lære, hvordan IT-support fungerer i praksis, og er frisk på selv at researche dig frem til løsninger på udfordringer
- Er tålmodig og lyttende af natur – især når vi som IT-brugere/medarbejdere nogle gange skal have forklaret tingene to gange, før vi forstår
- Er omhyggelig, følger opgaverne til dørs og besidder en vis portion stolthed over dit arbejde
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde både selvstændigt og i teams
- Har gåpåmod og kan lide at møde en mangfoldighed af nye mennesker.
Vi tilbyder dig:
En alsidig og bred uddannelse i et uformelt miljø med vægt på lokale og globale relationer. Du vil få ansvar for dine egne arbejdsområder og opgaver og vil blive en del af en virksomhed, hvor initiativer hilses velkommen.
Du bliver tilknyttet en elevansvarlig i Danmark, der vil give dig den daglige sparring og støtte, så du lærer at arbejde selvstændigt og håndtere mange typer af opgaver.
Herudover vil du på remote basis også blive tilknyttet en mentor i Indien og således blive involveret i globale IT-projekter i koncernen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte System Administrator Henrik Pagel på
henrik.pagel@dancenter.com.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og andre relevante bilag via knappen "Søg jobbet online" nederst på Jobindex, som du finder via dette link..
Ansøgningsfrist: 27. juli 2022. Pga. sommerferie må du forvente en længere besvarelsestid.
Tiltrædelse: August/september 2022
Arbejdssted: København Ø
Om virksomheden
DanCenter har hovedkontor i København men er lokalrepræsenteret i mange danske feriebyer. DanCenter har tre brands; DanCenter & Danland samt Admiral Strand. DanCenter & Admiral Strand er udlejning af sommerhuse i hovedsageligt Danmark, men også i Norge, Sverige og Tyskland. Danland er udlejning af ferielejligheder i feriecentre rundt omkring i Danmark.
DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har aftaler med mange tusinde ferieboligejere. Det kræver et anseeligt og stærkt hold. Et hold med kompetence, gode samarbejdsevner og forståelse for professionel varetagelse af udlejningen af ferieboliger.
DanCenter er ejet af OYO Vacation Homes. I alt beskæftiger vi gennemsnitligt ca. 250 medarbejdere i Danmark. I højsæsonen er vi +500 kolleger til at sørge for vores gæster.
Du kan læse mere på www.dancenter.com.
************************************************************************************************************************************
Koordinator til DanCenter & Danlands Ejerservice- & Produktafdeling | København
Trives du i krydsfeltet mellem at yde fænomenal kundeservice og samtidig fordybe dig i regnestykker? Så er du måske vores nye servicemindede koordinator i DanCenter & Danlands Ejerservice- & Produktafdeling.
I DanCenter & Danlands Ejerservice- & Produktafdeling arbejder vi tæt sammen med virksomhedens andre afdelinger om at fastholde og tiltrække sommerhusejere til udlejning gennem os. I vores lille internationale afdeling med danske, norske og tyske kolleger hjælper vi hinanden på tværs af områder og sætter pris på at have det sjovt sammen. Vi er overbeviste om, at vi ad den vej skaber de bedste resultater.
Sanne fra teamet fortæller:
”Teamet er en god blanding af nye og gamle medarbejdere, der alle har gåpåmod og lyst til at yde deres bedste – med god support og sparring på tværs af alle afdelinger”.
Din dagligdag vil primært indeholde:
- Daglig korrespondance og servicering af vores sommerhusejere, feriecentre og lokalafdelinger – Herunder sagsbehandling
- Projektkoordinering og forhandling
- Aktiv deltagelse i vedligeholdelse og kontrol af data på vores eksisterende sommerhuse
- Diverse administrative opgaver
Det rette match
Du vil være det rette match til vores afdeling, hvis du er struktureret, ansvarsbevidst og god til at skabe stærke relationer med både ejere og kollegaer. Du er empatisk og løsningsorienteret – også når modparten umiddelbart udviser mangel på forståelse for din side af sagen. Du formår at være tydelig og reel i din kommunikation og forstår samtidig at arbejde ud fra præmissen: Frihed under ansvar.
Din faglige baggrund er ikke vigtig, men erfaring med sagsbehandling, supportfunktioner og/eller kundeservice vil være relevant. Måske du endda har erfaring fra forsikring eller ejendomsadministration.
Desuden er det en fordel, hvis du:
- Er erfaren med kundekontakt på både telefon og mail
- Er diplomatisk og formår at lande gode aftaler i svære situationer med vores ferieboligejere
- Er en erfaren bruger af Office-pakken, herunder Excel
- Er mundtlig og skriftligt velfunderet på dansk
- Synes det er sjovt at jonglere med tal og nemt kan regne en avance eller procentsats ud
- Kan holde mange bolde i luften, og er indstillet på hurtige opgaveskift, da vi arbejder i en travl og til tider hektisk hverdag
- Er en teamplayer
Hvorfor vælge DanCenter?
Vi har en uformel omgangstone, og døren står altid åben til vores CEO såvel som alle andre afdelinger. Hos DanCenter kan vi måske ikke prale af bonede gulve, men det kan vi til gengæld af vores dygtige og engagerede medarbejdere. Ambitionerne er høje, og hos DanCenter byder vi alle forslag og initiativer velkommen for at vi fortsat kan være en af Danmarks bedste og vigtigste formidlere af ferieboliger.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Frank Motzkus på tlf. 9310 3064 eller
frank.motzkus@dancenter.com.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og andre relevante bilag via knappen "Søg jobbet online" nederst på Jobindex, som du finder via dette link.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt. Der afholdes samtaler løbende.
Tiltrædelse: gerne august, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Om virksomheden
DanCenter har hovedkontor i København men er lokalrepræsenteret i mange danske feriebyer. DanCenter har tre brands; DanCenter & Danland samt Admiral Strand. DanCenter & Admiral Strand er udlejning af sommerhuse i hovedsageligt Danmark, men også i Norge, Sverige og Tyskland. Danland er udlejning af ferielejligheder i feriecentre rundt omkring i Danmark.
DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har aftaler med mange tusinde ferieboligejere. Det kræver et anseeligt og stærkt hold. Et hold med kompetence, gode samarbejdsevner og forståelse for professionel varetagelse af udlejningen af ferieboliger.
DanCenter er ejet af OYO Vacation Homes. I alt beskæftiger vi gennemsnitligt ca. 250 medarbejdere i Danmark – heraf ca. 160 funktionærer. I højsæsonen er vi +500 kolleger til at sørge for vores gæster. Du kan læse mere på www.dancenter.com
************************************************************************************************************************************
Kontorassistent med stort servicegen | Gilleleje
Nyder du at tale med mennesker og forstår at levere en formidabel service? Så er det dig, DanCenter/Danland søger til en 37 timers kontorstilling på vores lokalkontor i Gilleleje. Vi leder efter dig, som kan give en ekstraordinær service, og som er god til at holde fokus samtidig med, at der er mange bolde i luften.
Vi er en dynamisk og til tider hektisk virksomhed, hvor branchens sæsonudsving giver varierende arbejdstider med meget arbejde i sommerhalvåret. Du bliver en del af teamet i Gilleleje, der arbejder godt sammen, og hvor dagene byder på mange afvekslende opgaver. Vi sætter pris på at have det sjovt og fagligt inspirerende sammen, og vi er stolte af vores gode samarbejde med både sommerhusejere, gæster og lokalområdet.
Din kommende leder, Elizabeth fortæller:
”Vi har altid fokus på at have det sjovt, selvom vi har travlt i nogle perioder – den bedste service leverer vi i fællesskab. Alles individuelle indsats har stor betydning for vores fælles succes”.
Du sørger for de daglige opgaver på kontoret herunder servicering af vores sommerhusgæster og sagsbehandling:
- Servicering af vores internationale gæster ved skranken, i telefonen og pr. mail
- Administrativt kontorarbejde – herunder indkøb, fakturering, kasserapportering, arkivering og behandling af reklamationssager
- Koordinering af ind- og udflytninger, herunder nøgleansvar
- Praktiske opgaver såsom gennemgang af sommerhuse mv.
- Deltagelse i telefonvagtsordning
Dine kvalifikationer:
- Du er udadvendt, imødekommende af natur og har let til smil
- Du kan begå dig på dansk og engelsk, og forstår du også tysk, norsk og/eller svensk, vil det være en fordel
- Du har motivationen og evnerne til at lære nyt, herunder bl.a. vores bookingsystemer
- Du er god til at planlægge og koordinere – og formår at holde overblikket, selv når der er travlt
- Du er ansvarsbevidst og ærekær i din tilgang til dine opgaver
- Du har kørekort
Vi tilbyder en 37 timers stilling i Gilleleje. Du vil få varierende arbejdstider alt efter sæsonen og skal arbejde både hverdage, weekender og helligdage.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du høre mere om stillingen, så skriv eller ring til: Afdelingsleder, Elizabeth Hovidsen, tlf.: 31 43 60 26, email:
elizabeth.hovidsen@dancenter.com.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og andre relevante bilag via knappen "Søg jobbet online" nederst på Jobindex, som du finder via dette link.
Vi afholder samtaler løbende.
Tiltrædelse: Snarest muligt og efter aftale.
Om DanCenter
DanCenter har hovedkontor i København, men er lokalrepræsenteret i mange danske feriebyer. DanCenter har tre brands: DanCenter & Danland samt Admiral Strand. DanCenter & Admiral Strand er udlejning af sommerhuse i hovedsageligt Danmark, men også i Norge, Sverige og Tyskland. Danland er udlejning af ferielejligheder i feriecentre rundt omkring i Danmark.
DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har aftaler med mange tusinde ferieboligejere. Det kræver et anseeligt og stærkt hold. Et hold med kompetence, gode samarbejdsevner og forståelse for professionel varetagelse af udlejningen af ferieboliger.
DanCenter er ejet af OYO Vacation Homes. I alt beskæftiger vi gennemsnitligt ca. 250 medarbejdere i Danmark – heraf ca. 160 funktionærer. I højsæsonen er vi +500 kolleger til at sørge for vores gæster. Du kan læse mere på www.dancenter.dk
************************************************************************************************************************************
DanCenter søger omhyggelige rengøringsassistenter:
DanCenter søger rengøringsassistenter til sommerhuse og lejligheder i weekender, på helligdage og i vores højsæson - i dit lokalområde.
Som rengøringsassistent bliver du en vigtig del af vores team
Med dine høje standarder for rengøring er du med til at give vores gæster en god start på en mindeværdig ferie. Du skal have kørekort og egen bil til rådighed, da der er kørsel mellem sommerhusene. Kørsel afregnes efter statens takster.
Lyt til din yndlingspodcast eller favoritmusik imens du arbejder og tjener penge – det er win-win.
Spørgsmål til stillingen? Kontakt dit lokale DanCenter kontor –
se mere på website, for at finde kontaktoplysningerne på et DanCenter nær dig.
Eller send din ansøgningtil
job@dancenter.com skriv ”Rengøringsassistent” i emnefeltet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
English version
DanCenter is looking for cleaning assistants:
DanCenter is looking for
hourly-paid cleaning assistants for holiday homes, cottages and apartments in your local area. Working hours are on weekends, public holidays and in our peak season.
You become an important part of our team.
A great start to a memorable holiday starts when our guests enter the spotless holiday home – and with your high standards of cleaning, you play a huge part in this success. You must have a driving license and your own car available, as there is driving between the holiday homes. Driving is settled according to the state's tariffs.
Listen to your favorite podcast or favorite music while you work and make money - it's win-win.
Questions about the position? Contact your local DanCenter office -
see more on the website, to find the contact information on a DanCenter near you.
Or send your application to
job@dancenter.com write "Cleaning Assistant" in the subject field.
We are looking forward to hear from you!
************************************************************************************************************************************
Servicemedarbejdere til rengøring og tilsyn af sommerhuse
Vil du tjene lidt ekstra, og kan du primært arbejde i weekenden, så kom med på holdet i DanCenter/Danlands serviceteam. Vi formidler udlejning af ferieboliger fra vores 28 feriecentre fordelt over Danmark. Det er vores fornemste opgave
at skabe rammerne for fantastiske ferieminder, og derfor har vi brug for dig!
Jobbet
Som servicemedarbejder til tilsyn og rengøring bliver du en vigtig del af DanCenter/Danlands serviceteam i de forskellige sommerhusområder.
Ved at sørge for en grundig rengøring samt gennemgang af huset både før og efter et lejemål, er du med
til at give vores gæster et godt udgangspunkt for en rigtig god ferie.
Om dig
• Du kan begå dig på dansk i skrift og tale. Engelsk og tysk er desuden en fordel.
• Du har et godt øje for detaljer og sætter en ære i at levere et godt resultat.
• Du er mødestabil og villig til at gøre en ekstra indsats, når det brænder på.
• Du har kørekort og egen bil. Kørsel aflønnes efter statens takster.
• Du er klar på, at arbejde mest i weekenden, på helligdage og hver lørdag henover sommeren.
Vi tilbyder:
• Grundig oplæring.
• Alle nødvendige rengøringsmidler og redskaber.
• En imødekommende arbejdsplads, hvor der er plads til alle.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Søg stilling hos Fyn/LangelandVil du hellere være en del af teamet på Fyn/Langeland, så send en ansøgning allerede nu til
fyn@dancenter.com, mrk.
”Servicemedarbejder” .
Der afholdes samtaler løbende.
Om virksomheden
DanCenter og Danland har hovedkontor i København, men er lokalrepræsenteret i mange danske feriebyer. DanCenter har tre brands; DanCenter & Danland samt Admiral Strand. DanCenter & Admiral Strand er udlejning af sommerhuse i hovedsageligt Danmark, men også i Norge, Sverige og Tyskland. Danland er udlejning af ferielejligheder i feriecentre rundt omkring i Danmark.
DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har aftaler med mange tusinde ferieboligejere – i alt ca. 10.000. Det kræver et anseeligt og stærkt hold. Et hold med kompetence, gode samarbejdsevner og forståelse for professionel varetagelse af udlejningen af ferieboliger.
DanCenter er ejet af OYO – OYO Vacation Homes.
I alt beskæftiger vi gennemsnitligt ca. 250 medarbejdere i Danmark – heraf ca. 160 funktionærer. I højsæsonen er vi +500 kolleger til at sørge for vores gæster. Du kan læse mere på vores hjemmeside: dancenter.dk ***********************************************************************************************************************************
Uopfordrede ansøgninger er altid velkomne
Du er dog altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til DanCenter. Ansøgninger sendes til
hr@dancenter.com.