Kontakt
Søg
Søg
Søg og bestil Din Favoritliste (0)
Kontakt
Kontakt os Job Leverandør

Lejebevis og kørevejledning

Når I har bestilt et feriehus igennem DanCenter, modtager I kort tid efter en bekræftelse på dette. Bekræftelsen er jeres lejebevis, og indeholder alle de oplysninger, I har brug for. I finder oplysninger om adressen på feriehuset og nøgleudleveringsstedet. Midt på siden finder I vejbeskrivelsen, der forklarer vejen til nøgleudleveringsstedet.

Ved ankomst til nøgleudleveringsstedet afleveres lejebeviset, og I får herefter udleveret nøglen til feriehuset samt en strømseddel, hvor målerstanden på de forbrugsafhængige udgifter bedes påført ved ankomst og afrejse (strøm, varme, vand mv.).

Ankomsttidspunkt

Det normale ankomsttidspunkt er fra kl. 16.00 på indflytningsdagen.

Ankomst uden for åbningstid

Hvis I f.eks. ankommer sent om aftenen, er der lukket på vores lokalkontorer. Forhør jer derfor i god tid om, hvordan I skal forholde jer med hensyn til nøgle og depositum. Kontaktoplysningerne til lokalkontoret finder I på jeres lejebevis eller under menupunktet Kontakt på dancenter.dk

Serviceydelser/ekstraudstyr

Alle vore feriehuse råder over køkkenservice samt dyner og puder til det antal personer, som feriehuset er beregnet til. Linned, viskestykker, karklud og håndklæder kan bestilles, såfremt I ikke selv ønsker at medbringe det.

Bestilling af ekstraudstyr kan ske via internettet når du booker eller ved at kontakte et af vore lokalkontorer.

Eksempler på ekstraudstyr som kan bestilles:

Linnedpakke: Dyne-/hovedpudebetræk, lagen til 1 person, et håndklæde, et stort badelagen, viskestykke og én karklud

Barneseng

Barnestol

Ved bestilling af barneseng kan I ikke være sikre på, at der er plads til barnesengen i forældresoveværelset. Hvis der står i husbeskrivelsen, at der er barneseng i feriehuset, og I kun har brug for én, er bestilling unødvendig.

Endelig er der mulighed for at bestille levering af ekstraudstyr, som I lejer. På den måde slipper I for at skulle køre flere gange mellem feriehuset og lokalkontoret, men kan straks ved ankomsten tage feriehuset og alle dets faciliteter i brug.

Bemærk venligst, at der i travle perioder kan være udsolgt af ekstraudstyr. Vi anbefaler derfor, at I altid bestiller ekstraudstyr og slutrengøring ved booking af jeres feriehus.