Søg
Kontakt
Kontakt
Kontakt os Karriere Leverandør
Ejer
Ejer login
Bliv udlejer
 

Afrejse

Udflytning skal ske senest kl. 10.00 om formiddagen på udflytningsdagen. Du bedes køre direkte til nøgleudleveringsstedet.

Rengøring & opvask

Ved afrejse skal ferieboligen efterlades i opryddet og rengjort stand. Såfremt du har bestilt og betalt for en rengøring bedes ferieboligen efterladt i opryddet stand inklusiv opvask. Venligst husk at lukke alle vinduer og låse alle døre, inden du forlader boligen. Hvis du ikke selv ønsker at udføre slutrengøringen, kan du bestille den på DanCenters lokalkontor

Ønsker du selv at foretage rengøringen, finder du en tjekliste med kravene til en slutrengøring i den udleverede husmappe. Har du ikke fået udleveret en husmappe ved ankomst, kan du afhente en tjekliste på lokalkontoret.

Nøgleaflevering

Når alt er pakket og parat, skal nøglen afleveres samme sted, som du fik den udleveret ved ankomsten. Husk at oplyse lokalkontoret om dit kontonummer, så vi kan returnere dit depositum.

Afrejse uden for åbningstiden

Hvis du rejser før tid, skal strømsedlen, kontonummer og nøgle til ferieboligen afleveres i postkassen på nøgleudleveringsstedet.

Opgørelse af forbrug

Strøm og vandforbrug samt andre former for forbrugsafhængige udgifter, skal både ved ankomst og afrejse aflæses og noteres på strømsedlen, som udleveres ved afhentning af nøglen. Vær venligst opmærksom på, at strømtælleren er uden decimaler og skal læses som hele kWh-forbrug. Ved aflevering af nøglen afregnes for eventuelle forbrugsafhængige udgifter. Hvis der er betalt depositum, bliver der fratrukket eventuelle forbrugsafhængige udgifter, som afregnes ca. 21 dage efter afrejsedato. Husk at oplyse lokalkontoret om dit kontonummer, så vi kan returnere dit depositum.

Planlæg din næste ferie!

Skulle du falde for en bestemt ferieboligen i løbet af din ferie, eller ønsker du at vende tilbage til det hus, du allerede opholder dig i, kan du med det samme sikre dig drømmehuset til din næste ferie. Det er nemlig altid muligt at forhåndsreservere en feriebolig til den efterfølgende sæson. Du skal bare kontakte det lokale DanCenter kontor eller ringe på +45 70 13 16 16.