Om Djursland (Mols)
På Djursland, Jyllands næse, kan du næsten opleve hele Danmarks natur på et sted. Her finder du en frodig natur, smukke landskaber og store skovområder. På Mols kan du tage på udflugt i et af Danmarks mest kuperede landskaber i Mols bjerge, eller besøge hyggelige Ebeltoft som huser den berømte Fregatten Jylland.
En oplagt måde at udforske Djurslands smukke natur er på cykel. På Djursland finder du en masse stier, som fører dig rundt i området. Prøv blandt andet Gjerrildbanestien, som følger den gammel og nedlagt jernbane, der løber fra Gjerrild i Nordøst til Ryomgård på midten af Djursland. På den sydlige del af Djursland finder du Mols. En stor del af Mols består af Nationalpark Mols Bjerge, som blev etableret i 2008. Her finder du én af Danmarks absolut mest unikke og smukke natur. Det meste kendte område i Nationalparken er Mols bjerge, som er et kuperet bakkelandskab. Agri Bavnehøj er med sine 137 meter Mols Bjerges højeste punkt. I parken findes også dyreparken Ree Park, hvor du kan opleve mere end 100 forskellige dyrearter. Besøg også den smukke Stubbe sø, som er Djurslands største sø. Syd for Nationalpark Mols Bjerge finder du Mols hovedby Ebeltoft, som er Syddjurslands største by. Her kan du opleve Glasmuseet Ebeltoft, som er Danmarks eneste museum for glaskunst, og naturligvis den imponerende Fregatten Jylland som deltog i de Slesvigske krige i 1800 tallet. Ebeltoft besøges hvert år af et stort antal turister, som nyder godt af de gode badestrande i områder, det hyggelige byliv og naturligvis Nationalpark Mols Bjerge. Fra Ebeltoft er der færgeoverfart til Sjælland. Top-attraktioner i området
Legoland
Djurs Sommerland Den Gamle By Givskud Zoo Randers Regnskov |
|