


Pænt og lyst sommerhus beliggende i det populære sommerhusområde Virksund. Huset er renoveret i 2021 og fremstår med nyt badeværelse, køkken og møblement. Den store, indhegnede naturgrund byder på smuk beplantning og frugttræer, som gæster frit kan udforske. Her er også et rummeligt plæneareal og et gyngestativ, der giver plads til leg for de yngste. Omkring huset findes flere terrasser, så man altid kan finde sol, læ eller skygge.
Indenfor bydes der velkommen i en rummelig entré/bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, bordplads og god opbevaringsplads. Husets hjerte er det store opholdsrum med køkken og spiseplads i åben forbindelse til stuen, som er udstyret med TV og Chromecast til egne streamingtjenester. Den tidligere udestue er omdannet til en hyggelig spisestue, der skaber en flot helhed med resten af rummet. I stuen findes også varmepumpe og brændeovn, som sikrer en behagelig temperatur året rundt.
Sommerhuset har tre soveværelser med dobbeltsenge samt en barneseng til de mindste gæster. Badeværelset er indrettet med bruseniche. Et skønt hus til familieferien, hvor både inde- og udearealer indbyder til samvær, hygge og afslapning. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.