Vælg datoer
2 Gæster
Danmark
4 stjernet sommerhus i Ringkøbing
4 stjernet sommerhus i Ringkøbing, Holmsland Klit
4 stjernet sommerhus i Ringkøbing, Holmsland Klit
4 stjernet sommerhus i Ringkøbing, Holmsland Klit
8 Gæster · 4 Soveværelser · 2 Badeværelser
4 stjernet sommerhus i Ringkøbing
Søndervig, Holmsland Klit, Vestjylland
3.8·6 Bedømmelser
Areal: 155 m²
Kæledyr tilladt
Maks. 2
200 m
Til kyst
200 m
Til badestrand
Energihus
Se detaljer
400 m
Til restaurant
800 m
Til indkøb
Enestående
Husnr. 98965

Velholdt sommerhus med spabad centralt beliggende i Søndervig ca. 200 meter fra Vesterhavet. Huset ligger højt og har en storslået udsigt over Ringkøbing Fjord og feriebyen Søndervig. Huset er bygget i 1928 og den oprindelige charme er bevaret. Samtidig lever indretningen af de 155 m2 op til den moderne feriegæsts krav om komfort. Stueetagen indeholder køkken/alrum med langbord og integreret køkken med moderne faciliteter. Endvidere er der en lys stue med en skøn udsigt. Der er et stort soveværelse med en dobbeltseng. I stueetagen er der endvidere badeværelse med spabad. PÅ 1. sal er der en stor tv-stue og udgang til udsigtsterrasse. To store soveværelser med dobbeltsenge, en 180x200 og en 140x200 cm. Fra begge soveværelser på 1. sal er der udsigt over klitterne. Der er ekstra toilet og vask i forbindelse med det ene soveværelse på 1. sal.


Foran huset er der en stor terrasse, der giver mulighed for både sol og læ fra morgen til tidlig aften. Fra den forreste terrasse er der adgang til egen klitgryde med læ. Bag huset er der en stor, lukket aften terrasse. Herfra har I adgang til klitgrunden med udsigt over Vesterhavet. Sommerhuset ligger roligt og tilbagetrukket på en 1500 m2 stor klitgrund, lang fra feriebyens liv og alligevel tæt på det hele.


Gåafstand til Søndervigs centrum og den brede sandstrand og det smukke klitlandskab. Golfbane og fiskesø er kun 10 minutter væk i bil og Sandskulpturfestivalen er åben det meste af sommeren. Gratis adgang til Søndervig badeland. Udlejes ikke til ungdomsgrupper.

Ferieboligfaciliteter

Wifi
Vaskemaskine
Opvaskemaskine
Jordvarme
indendørs spabad
Terrasse
Kaffemaskine
Fjernsyn
El-komfur
Køle-fryseskab
Radio
Emhætte
Se alle faciliteter
Ferieboligens layout
floorplan
  • 1 Opholdsstue: Radio, tv
  • 3 Soveværelser: 1 dobbeltseng | 1 dobbeltseng | 1 dobbeltseng
  • Køkkenafd.: El-komfur, køle-frys, emhætte, kaffemaskine, opvaskemask., vaskemaskine
  • Bad/wc: Wc, håndvask, bruseniche
  • Og: Terrasse, luft/luft varmepumpe, klitgrund 1520 m2 , komfortabel møblering, udsigt over vand
Hvor du befinder dig
Holmsland Klit
Vestjylland , Denmark
Afstande
Top-attraktioner i området
Afstand til kyst
200 m
Afstand til indkøbscenter
800 m
Restaurant
400 m
3.8
GODT
6 vurderinger · 4 anmeldelser
  For 8 år siden.

Internet og TV pakke. / Beliggenhed tæt ved strand og indkøbsmuligheder

Jens - Sønderborg
Overnattet 7 nætter i Holmsland Klit, Denmark
  For 8 år siden.

Die Einrichtung und die Raumaufteilung. / Es war sehr gemütlich im Haus.

Daniel - Neu Wulmstorf
Overnattet 7 nætter i Holmsland Klit, Denmark
  For 8 år siden.

Ambiente der Wohnräume (Landhausstil)

Elvis - Rotenburg
Overnattet 7 nætter i Holmsland Klit, Denmark
Se alle 4 Gæstevurderinger
Regler og politikker
  • Indtjekning
    16:00 - 18:00
    Udcheckning
    08:00 - 10:00
  • Kæledyr er tilladt efter anmodning. Der kan forekomme gebyrer.

Afbestillingspolitik

Indtil 15 dage før lejeperiodens begyndelseGratis annullering
Fra 14. dag til og med ankomstdagen eller senere og ved udeblivelseannulleringsgebyrer- 100 % af totallejen + administrationsgebyr
Forudbetalte tilkøb, som f.eks. linned, slutrengøring og barnestol mv., refunderes med 100 % ved lejers annullering af lejemålet.
Hvis du har valgt en ikke-refunderbar pris, vil der ikke blive givet nogen refusion.
Om området

Sommerhus Søndervig

Badebyen Søndervig er en af den jyske vestkysts ferieperler , når du holder ferie i sommerhus eksempelvis i sommerferien . Området er smukt placeret ved Ringkøbing Fjord og Vesterhavet med badestrand og klitterne lige uden for døren. Byen er placeret helt ud til havet, så du kan opleve det store kystområde, tæt på Ringkøbing Fjord og helt perfekt til en gåtur i de smukke klitter med udsigt ud over Vesterhavet og stranden, så langt øjet rækker. Der er altså gode grunde til at kigge efter sommerhuse i Søndervig.

Helt tilbage til 1800-tallet begyndte Søndervig at blive en af de mest populære feriebyer ved Vesterhavet. Det er solen, den brede sandstrand og det brusende hav, der hvert år tiltrækker massevis af turister. Udover den skønne strand og den smukke natur byder byen også på shopping, restauranter, caféer og aktiviteter for både børn og voksne.

Aktiviteter ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord

Byerne Hvide Sande og Ringkøbing ligger blot få minutters kørsel fra dit sommerhus eller feriebolig i Søndervig og byder også på oplevelser for hele familien . Har du lyst til at give dig i kast med wind- eller kitesurfing, er Ringkøbing Fjord det perfekte sted til en sjov dag til vands.

Søndervig Strand er yderst populære blandt ferieområdets gæster. Her finder du den traditionelle brede sandstrand, som Vesterhavets strande er kendt for. På Søndervig Strand kan du også opleve et historisk levn fra Anden Verdenskrig. På stranden ligger der nemlig bunker.


Området omkring Søndervig kan med fordel opleves på to hjul. I Søndervig Centrum kan du leje cykler, hvis du ikke tager din cykel med på ferie i sommerhus. Tag på cykeltur til Baggers Dæmning eller cykel til Hvide Sande på landtangen Holmsland Klit.

Oplevelser i og omkring Søndervig – hvad skal du se

Holder du ferie i sommerhus i Søndervig, er der mere end brede sandstrande at opleve med de mange attraktioner, som du finder i området. Søndervig Centrum har meget at byde på, og har du lyst til at gøre sommerhusoplevelsen ekstra sjov, er her forslag til oplevelser og rekreation i byen.

Om sommeren kan du besøge Søndervig Sandskulpturfestival – en magisk verden af sand. Her samles nogle af de bedste sandskulptører og omdanner 12.000 tons vestjysk sand til smukke værker. Tag en dag i Søndervig Badeland, som er en del af Danland Feriecenter Søndervig. Her finder du et subtropisk badeland, hvor hele familien kan pjaske rundt og nyde dagen.


Om sommeren kan du også kigge forbi Søndervig Bagagerumsmarked, der finder sted på udvalgte dage. Gå på opdagelse blandt de mange stande, og gør et godt kup.


Her er et lille udpluk af attraktioner i området omkring Søndervig:

  • Adventure Park
  • – En sand oplevelseshave for hele familien. På det 13.500 m2 store område er der aktiviteter som adventure golf, fodboldgolf, minigolf, fodbold pool, legehave og bowls. Hold en pause fra konkurrencen og nyd en is fra havens café.
  • Lyngvig Fyr
  • – Her kan du nyde en fantastisk udsigt over havet og området fra toppen af Fyrtårnet. Du skal dog lige bevæge dig op ad den snoede trappe først.
  • LEGOLAND®
  • – En af Danmarks sjoveste forlystelsesparker med et hav af forlystelser for hele familien. Når du befinder dig i Billund, kan du slå vejen forbi det nyere oplevelsescenter LEGO House, der er tegnet af den berømte tegnestue BIG.
  • Kystcentret Thyborøn
  • - Danmarks første kystterrarium. Et oplevelsescenter for hele familien – byg diger, lav bølger, leg med kviksand og se på hugorme, firben, frøer og tudser.
  • JyllandsAkvariet
  • – Aktiviteter hele året rundt for hele familien. Tag med på en sælsafari, natursafari eller ravsafari og deltag i fodringen af hajer og rokker.
  • Hjerl Hede Frilandsmuseum
  • – Her kan du opleve, hvordan livet og udviklingen i en jysk by fandt sted fra 1500- til 1900-tallet. Om sommeren går frivillige rundt og arbejder, som de ville have gjort på daværende tidspunkt.

Smag på ferieområdet Søndervig

Du finder et stort udvalg af forskellige lokale råvarer i området omkring Søndervig. Du kan blandt andet besøge gårdbutikker og delikatesseforretninger som fiskeforretninger og købe lækkerier til frokostbordet, eller besøge slagteren og købe kød til grillen.

I Søndervig Centrum finder du også flere spisesteder, hvor du kan få frokosten, eftermiddagskaffen eller middagen serveret. Ligesom du kan købe isvafler, når du skal køles ned i sommervarmen.

Sommerhusudlejning i Søndervig med DanCenter

Hos DanCenter Sommerhusudlejning Søndervig finder du mere end 40 sommerhuse til leje i Søndervig. Ved DanCenter Sommerhusudlejning har vi over 60 års erfaring med sommerhusudlejning, så når du planlægger din ferie hos os, er du sikker på, at alt forløber,som det skal. Vi står med andre ord klar til at hjælpe dig med at finde lige det sommerhus, der passer til dine behov. DanCenter Sommerhusudlejning råder over sommerhuse i hele landet, og i Søndervig finder du noget for enhver smag – uanset om du er til et klassisk sommerhus, et sommerhus med havudsigt eller et luksussommerhus i Søndervig.

Oplev Søndervig – En Perle på Vestkysten

En af de mest populære destinationer for sommerhusudlejning er Søndervig. Denne historiske badeby har tiltrukket feriegæster siden 1800-tallet, og det er ikke svært at se hvorfor. Byen emmer af liv og feriestemning, især i sommermånederne, hvor butikker, restauranter og ishuse summer af glade gæster.

Søndervig er placeret på den smalle tange Holmsland Klit, klemt inde mellem det brusende Vesterhav og den rolige Ringkøbing Fjord. Denne unikke placering giver dig det bedste fra to verdener: vilde bølger på den ene side og roligt vand perfekt til vandsport på den anden.

Danmarks Bedste Strand

En af de største attraktioner i Søndervig er uden tvivl den brede, hvide sandstrand. Med sit fine sand og høje klitter er den perfekt til alt fra solbadning og badeture til lange gåture året rundt. Stranden er så imponerende, at den i 2014 blev kåret til "Danmarks bedste strand". Det blå flag vajer stolt over stranden som et symbol på rent badevand og høj kvalitet. Her kan du trygt lade børnene lege i vandkanten og nyde en afslappende dag ved havet.

Tag hunden med i sommerhus i Søndervig

Når du lejer sommerhus med DanCenter, kan du tage din firbenede ven med på ferie i sommerhus i Søndervig. I flere af vores sommerhuse må du tage op til 2 hunde med på ferie. Her kan du læse mere om at tage hunden med på ferie .

Sommerhusområder tæt ved Søndervig

Den jyske vestkyst og Vesterhavet er populære ferieområder, når der skal lejes sommerhus til ferien. Du finder derfor mange andre populære sommerhusområder tæt ved Søndervig. Mellem Søndervig og Hvide Sande kan du leje sommerhus i Klegod , mens du finder området Houvig lige nord for Søndervig.

På landtangen Holmsland Klit finder du flere mindre sommerhusområder, hvor du kan leje sommerhus. Syd for Hvide Sande finder du også sommerhusområder som Bjerregård og Bork Havn. Du kan også søge efter sommerhus til leje ved Vesterhavet. Du kan også køre en del længere nordpå langs Vesterhavet og besøge "Cold Hawaii" aka Klitmøller eller køre den modsatte vej sydpå og besøge skønne Blåvand og Henne Strand.

Hold ferie med Danlands Feriecenter i Søndervig

Hold ferie i en anden type feriebolig i Søndervig end et sommerhus. Danlands Feriecentre byder på en række faciliteter, som du ofte ikke får, når du lejer sommerhus i Danmark – oplagt til en miniferie i Søndervig. Ved Søndervig finder du Feriecenter Søndervig, som også er et familievenligt alternativ.

I Feriecenter Søndervig er adgang til det subtropiske badeland med sjove vandkanoner, en del af ferien. Her finder du også spabad, sauna og tyrkisk bad. Indendørs er der også aktiviteter som bordtennis, billard, bordfodbold og legerum. Ligeledes er der udendørs en legeplads, cykelbane for børn og trampolin. Har du lyst til at være aktiv på ferien, er der rig mulighed for at tage et spil hockey, basketball, petanque, kroket eller skak.

Holmsland Klit er den lange og smalle klittange som afskærmer Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet. Holmsland Klit er omkring 40 km lang og 1-2 km bred. Høje klitter, lyngsletter og frodige enge præger dette enestående område mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Midt i området ligger Hvide Sande hvor man finder den eneste sluse i Ringkøbing Fjord. Hvide Sande er en rigtig ferieby med endeløse hvide sandstrande og dejlig feriestemning, specielt i sommerhalvåret. I Hvide Sande er der rigtig gode muligheder for fiskeri, vindsurfing, vandre- og cykelture. Syd for Holmsland Klit finder du Blåbjerg Klitplantage, som er opkaldt efter Danmarks højeste klit, Blåbjerg Klit, som er 64 meter høj. Plantagen er en blanding af skovområde og hede, og her finder du et rigt dyreliv, heriblandt en af Danmarks største bestande af kronvildt. Hvis du ønsker at spille golf, er der rigtige gode golfbaner i området. Blandt andet ved Holmsland Klit Golfklub lige nord for Holmsland Klit, ved Henne Golfklub syd for Holmsland Klit eller ved Dejbjerg Golfklub øst for Ringkøbing Fjord. Lej et sommerhus med DanCenter. Vi har både klassiske sommerhuse og luksus sommerhuse . [Sommerhuse ved Vesterhavet](/sommerhus-vesterhavet/)

Info & åbningstider
Adresse
Lodbergsvej 245
Søndervig
DanCenter Søndervig
sondervig@dancenter.com
6950 Ringkøbing
Denmark
Kontakt
For kundeforespørgsler, ring til [9.00-17.00]: +45 70 60 33 49
Nøgleudlevering
Nøglen til ferieboligen er til rådighed fra kl. 16:00 på indflytningsdagen.
Nøglen udleveres på lokalkontoret.
Inden ferien

Lejebevis og kørevejledning

Når du har bestilt en feriebolig igennem DanCenter, modtager du kort tid efter en bekræftelse på dette. Bekræftelsen er dit lejebevis, og indeholder alle de oplysninger, du har brug for. Du finder oplysninger om adressen på ferieboligen og nøgleudleveringsstedet. Midt på siden finder du vejbeskrivelsen, der forklarer vejen til nøgleudleveringsstedet.

Ankomsttidspunkt

Det normale ankomsttidspunkt er fra kl. 16.00 på indflytningsdagen.

Ankomst uden for åbningstid

Hvis du f.eks. ankommer sent om aftenen, er der lukket på vores lokalkontorer. Forhør dig derfor i god tid om, hvordan du skal forholde dig med hensyn til nøgle og depositum. Kontaktoplysningerne til lokalkontoret finder du på dit lejebevis eller under menupunktet Kontakt på dancenter.dk

Serviceydelser/ekstraudstyr

Alle vore feriehuse råder over køkkenservice samt dyner og puder til det antal personer, som ferieboligen er beregnet til. Linned, viskestykker, karklud og håndklæder kan bestilles, såfremt du ikke selv ønsker at medbringe det.


Bestilling af ekstraudstyr kan ske via internettet når du booker eller ved at kontakte et af vore lokalkontorer.


Eksempler på ekstraudstyr som kan bestilles:


Linnedpakke: Dyne-/hovedpudebetræk, lagen til 1 person, et håndklæde, et stort badelagen, viskestykke og én karklud


Barneseng


Barnestol


Ved bestilling af barneseng kan du ikke være sikre på, at der er plads til barnesengen i forældresoveværelset. Hvis der står i husbeskrivelsen, at der er barneseng i ferieboligen, og du kun har brug for én, er bestilling unødvendig.


Endelig er der mulighed for at bestille levering af ekstraudstyr, som du lejer. På den måde slipper du for at skulle køre flere gange mellem ferieboligen og lokalkontoret, men kan straks ved ankomsten tage ferieboligen og alle dets faciliteter i brug.


Bemærk venligst, at der i travle perioder kan være udsolgt af ekstraudstyr. Vi anbefaler derfor, at du altid bestiller ekstraudstyr og slutrengøring ved booking af ferieboligen.


Hvad er et gebyr for rengøringsrevision?


Vi opkræver kunderne et lille rengøringsrevisionsgebyr for at forberede værelset til den næste gæst, selvom nogle udgående gæster foretrækker at gøre værelset rent selv. Skal sådanne gæster stadig betale et rengøringsgebyr? Ja. Lad os venligst forklare.


Selvom vi sætter pris på, at gæster selv gør værelset rent, foretager vi ikke desto mindre en revision for at sikre, at værelset er i fremragende stand. Det rengøringsrevisionsgebyr, vi opkræver, er for den tid og indsats, der er involveret i at kontrollere, at vores rengøringsstandarder er overholdt, så vi kan give vores kunder den bedste oplevelse.

Indtast datoer for at se prisen
Vælg datoer
2 Gæster
+4589880266

Søg
Information

DanCenter A/S - Kronprinsensgade 3, 2. - 1114 København K - Danmark
Tel: +45 70 13 00 00CVR: 67324013