


På en stor dejlig afskærmet naturgrund i Rindby på Fanø med masser af plads til leg og spil ligger dette fine og særdeles velholdt sommerhus med god plads til 6 personer. Sommerhuset har 3 gode soverum, et stort dejligt badeværelse med spa, en opholdsafdeling med velindrettet køkken og direkte udgang til dejlig morgenterrasse, spiseplads og en hyggelig stue med udgang til skøn afskærmet og overdækket terrasse. Huset har terrassevarmer. Et fint sommerhus på Fanø med alt i udstyr og gode detaljer, som f.eks. brændeovn og energirigtig varmepumpe der sørger for opvarmning på kølige dage. Dette fine sommerhus ligger centralt i Rindby - roligt og med kort afstand til det meste. Gratis slutrengøring!

Fanø ligger midt i Vadehavet og er en lille ø lige ud for Esbjerg på den sydlige del af den jyske vestkyst . Fanøs enestående natur er præget af Vadehavet mod øst, brede sandstrande mod vest og klitplantage midt på øen.
Ved Vadehavet på Fanøs østside kan du opleve millioner af trækfugle. Hvis du tager til Fanø i løbet af foråret eller efteråret, har du mulighed for at se naturfænomenet Sort Sol, når millioner af stære danser over himlen. Hele Vadehavet er på grund af sin unikke beliggenhed en vigtig ”rasteplads” for især svømme- og vadefugle. Området har fået status af Nationalpark og optaget på UNCESCOs liste over Verdensarv. På øens østside kan du også spotte et stort antal af sæler, som holder til her. Du får nemmest øje på sælerne, når der er lavvande.
På grund af øens lille størrelse, er det muligt at komme rundt på hele øen på kort tid. Med et lejet sommerhus på Fanø, vil du derfor have rig mulighed for at opleve hele øen, uanset hvor på Fanø du vælger at bo.
Hvis du er glad for sandstrande, kan du opleve Fanøs strand ved at leje et sommerhus mod Fanøs vestkyst. Hele Fanøs vestlige side er én lang og fantastisk sand- og badestrand. På den ca. 15 km lange strand finder du Fanø Bad, som er en historisk ferieby, der i dag består af sommerhuse, hoteller og ferielejligheder. I området finder du også Danmarks første anlagte golfbane, hvor Fanø Golfklub har til huse. I Fanøs Klitplantage midt på øen finder du et smukt landskab, der veksler mellem enge og småsøer. Plantagen har flere afmærkede vandreture. På Fanø findes der ligeledes flere gode cykelstier, hvorfor det er oplagt at opleve øen på cykel.
Til trods for at Fanø er en lille ø, er den spækket med smukke naturlige seværdigheder. En af de bedste måder at opleve byen på, er ved at leje et sommerhus på Fanø, da du på denne måde vil kunne opleve byen som en af de lokale.
Hvis du vælger at bo i et sommerhus på Fanø i sommerhalvåret, vil der være en masse sjove og hyggelige aktiviteter og arrangementer som du kan opleve. Heriblandt Fanø sommerkoncerter, som finder sted hver tirsdag i juli og august i Nordby Kirke. I juni måned afholdes den årlige dragefestival, som hvert år tiltrækker mange drageentusiaster, og i midten af september afholdes Fanø Strikkefestival. I Sønderho, på Fanøs sydside, finder du Fanøs Kunstmuseum, som har en fast maleriudstilling lavet af Fanømalere fra kunstnerkolonien på Fanø.
Når du er i et sommerhus på Fanø, er du også omgivet af et utal af attraktioner. På øen kan du finde noget til enhver smag, uanset om du er til afslapning i sommerhuset, vandreture i den smukke natur og ved Nationalparken Vadehavet eller idyllisk bystemning. På Fanø finder du blandt andet også Fanø Museum, Bunkersafari, bolsjekogning, golfbane og Vadehavsvandring. Hvis du godt kan lide at bade, kan du leje et sommerhus på Fanø med udsigt til Vesterhavet på øens vestlige side. Og det er naturligvis muligt at finde boliger, hvor det er tilladt at medbringe hund eller et andet husdyr.
Hvis du vælger at leje et sommerhus på Fanø, skal du handle ind som de lokale. Heldigvis er der en masse forskellige gårdbutikker, samt special- og delikatesseforretninger på Fanø, der giver dig en helt særlig kulinarisk smagsoplevelse. Du kan blandt andet smage på de lokale varer som øl fra Fanø Bryghus, eller du kan købe råvarer fra de lokale gårdbutikker og senere tilberede disse i sommerhusets køkken. Det nye nordiske køkken har også smittet af på restauranterne på lille ø, som prioriterer at bruge lokale råvarer. Butikkerne på Fanø er hovedsageligt samlet i byerne Nordby, Fanø Bad, Sønderho og Rindby, hvor du også kan finde kendte kædeforretninger.
I foråret og efteråret venter den smukke natur på Fanø på at blive oplevet – se blandt andet stærene ved Vadehavet danse over himlen. Ligesom du kan bruge dine traveture på at vende blikket ned mod sandet og kigge efter rav. Både vind- og havtemperaturen spiller ind når du skal finde rav, hvilket gør forår, efterår og vinter til oplagte tidspunkter at lede efter havets guld.
DanCenter arbejder med sommerhusudlejning på Fanø, og har omkring 200 sommerhuse til leje på Fanø. Fanø er et populært ferieområde i Danmark, så det er en god idé at bestille sit sommerhus i god tid inden sommerferien - især hvis man skal have mange overnatninger. Hos DanCenter kan du vælge mellem et stort udvalg af sommerhuse – alt fra idylliske sommerhuse i Fanøs smukke natur til luksussommerhuse med pool og plads til hele familien og mange soverum, der skaber de perfekte rammer for en ferie på Fanø.
DanCenter har et lokalt kontor beliggende centralt på Fanø, og her står vi klar med gode tips til hvilke attraktioner og seværdigheder du skal besøge, når du holder ferie i dit lejede sommerhus på Fanø. Vi kan også hjælpe dig, hvis der opstår spørgsmål til sommerhuset eller ferieboligen i løbet af dit ophold.
Hvis du gerne vil opleve øen uden at leje et sommerhus på Fanø, kan du komme til øen ved at tage Færgen Fanølinjen, som sejler fra Esbjerg. Turen tager kun omkring 12 minutter, og der er mange daglige afgange begge veje. Læs mere om sejlplan og priser for Fanølinjen.
Hvis du ikke er helt sikker på om at du vil leje et sommerhus på Fanø, og gerne vil udforske andre sommerhusområder i Danmark der ligger tæt på Fanø, kan vi anbefale Blåvand, Hvide Sande, Houstrup Strand eller Henne Strand, som ligger nord for Fanø. Begge områder har masser af aktiviteter at byde på, og de ligger ved fantastiske badestrande. Du kan også leje et sommerhus på øen Rømø, som ligger lidt syd for Fanø. Nord for Blåvand finder du også sommerhusområdet Vejers Strand, og længere nordpå finder du området Jegum.
Skal familiens firbenede medlem med på ferie? Fanø er en utrolig hundevenlig ø, og at leje et **sommerhus med hund på Fanø** er intet problem. Mange af vores feriehuse har store naturgrunde og lukkede terrasser, hvor hunden trygt kan løbe frit. Øens brede strande indbyder til lange gåture, og i Fanø Klitplantage finder I endda en decideret hundeskov, hvor hunden må løbe uden snor. En ferie på Fanø er en fest for både to- og firbenede.
Fanø er en lille ø med et stort hjerte og et endnu større udbud af aktiviteter. Her er der oplevelser for alle aldre og interesser, og jeres sommerhus på Fanø er det ideelle udgangspunkt.
Den største attraktion på Fanø er uden tvivl naturen. Den 15 kilometer lange sandstrand er en af Europas bredeste og er perfekt til alt fra solbadning og svømmeture til drageflyvning og strandsejlads. Tag på opdagelse i klitterne, cykl en tur på de mange stier, eller led efter rav langs vandkanten efter en stormfuld dag. En guidet tur til sælbankerne er også en uforglemmelig oplevelse, hvor I kan se hundredvis af sæler sole sig på sandbankerne i Vadehavet.
Fanø er vært for en række populære festivaler og begivenheder året rundt. Fanø Dragefestival: Hvert år i juni fyldes himlen over stranden med tusindvis af farverige drager fra hele verden. Et fantastisk syn for hele familien. Strikkefestival: I september samles strikkeentusiaster fra nær og fjern til workshops, foredrag og masser af garn-hygge. Fannikerdagene og Sønderhodag: I juli kan I opleve øens unikke kultur og traditioner, når de lokale ifører sig de smukke, traditionelle dragter og fejrer Fanøs historie. Fanø Vesterland: En hyggelig musikfestival, der hylder musikken, fællesskabet og den vestjyske natur.
Er I klar til at opleve den unikke ø-stemning? En ferie på Fanø er en investering i minder, ro og fælles oplevelser. Gennemse vores store udvalg af sommerhuse, og find netop den feriebolig, der passer til jeres drømme. Uanset om I søger et stort sommerhus på Fanø til 10 personer eller en lille, hyggelig hytte for to, har vi noget for jer.
Hvis du gerne vil prøve en lidt anderledes ferieform og skifte ferien i et sommerhus på Fanø ud med noget andet, kan du prøve et ophold på et feriecenter.
Vores søstervirksomhed Danland har et feriecenter på Fanø. Når du bor i centret, har du adgang til en række fællesfaciliteter. Blandt indendørsaktiviteterne er der en pool, sauna, legerum m.m. Udendørs finder du en opvarmet pool, en skovlegeplads samt forskellige aktiviteter, hvor du kan udfordre dine rejsekammerater.
Vi starter i den sydvestlige del af landet med den vidtstrakte marsk og Vadehavet, der er med på Unesco´s verdensarvsliste. Gode måder at opleve området på er en vadehavsvandring eller en østers- eller sælsafari. Rømø er den sydligst beliggende danske vadehavs-ø og har nogle af Europas bredeste sandstrande. Nord for Rømø, ud for Danmarks ældste by Ribe, ligger Mandø, som er (endnu) en særlig naturperle. Og sidst, men ikke mindst, er der den traditionsrige ferieø, Fanø, med dens charmerende byer Nordby og Sønderho samt strandene Fanø Bad og Rindby Strand, der har internationalt niveau.
Blot få kilometer nord for Fanø ligger nogle af Danmarks mest populære feriesteder som perler på en snor: I Blåvand, Henne og Vejers venter dejlige strande og uendelige horisonter. På flere dele af strandene kan du finde levn fra fortiden i form af efterladte bunkere fra 2. verdenskrig. I Blåvand åbnede i 2017 det nye Bjarke Ingels tegnede museum Tirpitz. Museet er udført som en portal til den jyske vestkysts skatkiste af skjulte historier. Og i modsætning til de tunge og invasive cementbunkers, er Tirpitz åben og integreret i klitlandskabet.
Byerne er især kendte for deres strandliv, shopping og masser af aktiviteter for børn. På øerne Rømø, Mandø og Fanø kan du opleve det livlige Vadehavet. Her er det naturen som har magten. Eksempelvis nås Mandø kun når der er lavvande. Vadehavet har et utroligt rigt dyreliv, især af trækfugle som hvert år slår sig ned i området for at proviantere. På Fanø er det også muligt at opleve et stort antal af sæler. Har du planlagt at besøge en eller flere af de tre øer, er det oplagt at tage cyklen med. Her finder du gode cykelruter, som fører dig rundt i landskabet. På alle tre øer finder du også fantastiske badestrande. I regionens største by Esbjerg finder du en masse kulturelle tilbud og gode shoppingmuligheder. Besøg blandt andet Esbjergs Kunstmuseum eller Esbjergs Vandtårn, som er én af byens vartegn. Du kan også tage på sælsafari ud til Fanøs østkyst eller på sejltur ud til Horns Rev Havmøllepark, som er en af verdens største. Fra Esbjerg er der færgeoverfart til Fanø. Lej et sommerhus med DanCenter Sommerhusudlejning . Vi har både klassiske sommerhuse og luksus sommerhuse .Når du har bestilt en feriebolig igennem DanCenter, modtager du kort tid efter en bekræftelse på dette. Bekræftelsen er dit lejebevis, og indeholder alle de oplysninger, du har brug for. Du finder oplysninger om adressen på ferieboligen og nøgleudleveringsstedet. Midt på siden finder du vejbeskrivelsen, der forklarer vejen til nøgleudleveringsstedet.
Det normale ankomsttidspunkt er fra kl. 16.00 på indflytningsdagen.
Hvis du f.eks. ankommer sent om aftenen, er der lukket på vores lokalkontorer. Forhør dig derfor i god tid om, hvordan du skal forholde dig med hensyn til nøgle og depositum. Kontaktoplysningerne til lokalkontoret finder du på dit lejebevis eller under menupunktet Kontakt på dancenter.dk
Alle vore feriehuse råder over køkkenservice samt dyner og puder til det antal personer, som ferieboligen er beregnet til. Linned, viskestykker, karklud og håndklæder kan bestilles, såfremt du ikke selv ønsker at medbringe det.
Bestilling af ekstraudstyr kan ske via internettet når du booker eller ved at kontakte et af vore lokalkontorer.
Eksempler på ekstraudstyr som kan bestilles:
Linnedpakke: Dyne-/hovedpudebetræk, lagen til 1 person, et håndklæde, et stort badelagen, viskestykke og én karklud
Barneseng
Barnestol
Ved bestilling af barneseng kan du ikke være sikre på, at der er plads til barnesengen i forældresoveværelset. Hvis der står i husbeskrivelsen, at der er barneseng i ferieboligen, og du kun har brug for én, er bestilling unødvendig.
Endelig er der mulighed for at bestille levering af ekstraudstyr, som du lejer. På den måde slipper du for at skulle køre flere gange mellem ferieboligen og lokalkontoret, men kan straks ved ankomsten tage ferieboligen og alle dets faciliteter i brug.
Bemærk venligst, at der i travle perioder kan være udsolgt af ekstraudstyr. Vi anbefaler derfor, at du altid bestiller ekstraudstyr og slutrengøring ved booking af ferieboligen.
Hvad er et gebyr for rengøringsrevision?
Vi opkræver kunderne et lille rengøringsrevisionsgebyr for at forberede værelset til den næste gæst, selvom nogle udgående gæster foretrækker at gøre værelset rent selv. Skal sådanne gæster stadig betale et rengøringsgebyr? Ja. Lad os venligst forklare.
Selvom vi sætter pris på, at gæster selv gør værelset rent, foretager vi ikke desto mindre en revision for at sikre, at værelset er i fremragende stand. Det rengøringsrevisionsgebyr, vi opkræver, er for den tid og indsats, der er involveret i at kontrollere, at vores rengøringsstandarder er overholdt, så vi kan give vores kunder den bedste oplevelse.