


Sommerhus med indendørs swimmingpool, hvor I kan tage jer en lille svømmetur uanset vind og vejr.
Sommerhuset indeholder 2 badeværelser, det ene med spabad og sauna, som kan nydes efter en lang travetur i naturskønne omgivelser tætbeliggende på huset. Sommerhusets køjesenge er med sine skummadrasser og målene 190 x 80 cm sikkert bedst egnet til familiens yngste medlemmer. Derfor er værelset også indrettet som et leje/hyggerum til børn. Der er to barnestole
Sommerhuset ligger på stor græsplæne ud til vejen, her er muligheder for børnenes leg og/eller boldspil. Fra stuen og køkkenet kan I holde øje med swimmingpoolen, så børnene hele tiden kan være under opsyn.
Der er kanal digital med 8 kanaler.
Fra indkørslen til sommerhuset kan I gå direkte ned til områdets bedste, børnevenlige sandstrand, der ligger ca. 15 min fra huset. Carport med opbevaringsrum.
Der er mulighed for at spille minigolf, ridning og bowling i området. Huset ligger mellem Hals og Hou, hvor der er cykelsti langs alle 8 km. Begge byer byder på hyggelige havnemiljøer. I sommerperioden spærres den ene gade i Hals fuldstændig af til byens kræmmermarked, som finder sted om onsdagen.
I Hou afholdes kræmmermarked på havnen om mandagen i løbet af sommeren. Desuden findes der om lørdagene over sommeren i Lagunen også et kræmmermarked. Her vil der også være diverse former for underholdning.
Ca. 35 km fra huset ligger storbyen Aalborg. Her ligger bl.a. Zoologisk Have, Kasino, Marinemuseet og i den indre by finder I et alsidigt udbud af specialbutikker samt den berømte Jomfru Ane Gade med mange gode cafeer og restauranter.