


Bjælkehus højt beliggende på en 1000 m² stor hjørnegrund med flot udsigt over marker og rekreative områder. Huset fremtræder særdeles velholdt med lyse trægulve og loft til kip. Der er fladskærms-tv med ubegrænset hurtig fibernetadgang med faste danske, nordiske og tyske TV-kanaler og streaming-TV Køkken/alrum, værelse med dobbeltseng, værelse med 2 køjer og separat indgang, en hems med 1 dobbeltseng samt et badeværelse med klinker på gulvet og bruseniche. Fra stuen er der direkte udgang til en overdækket og ugenert beliggende terrasse. Der er ca. 200 m til en god og børnevenlig badestrand, hvor der også findes 3 shelters, et stort overdækket grillområde samt en legeplads til børnene.