Menu

DanCenter Sommerhusudlejning

Ferie i Norge - nordlys og natur i XXL

Norge er på mange måder tæt på Danmark – både fysisk og mentalt. Hvor danskerne elsker hyggen i sommerhuset udleves feriedrømmen oftest i "feriehytten". Norge er lig med storslåede naturoplevelser – her finder du fjelde, fjorde, midnatssol og nordlys i en skala, som vil imponere de fleste. Selv i storbyerne Oslo og Bergen kan du opleve disse fænomener ganske tæt på.

Midnatssol og nordlys - det store lysshow

På klare nætter kan man pludselig se himlen lyse op, mens grønne og hvide spøgelsesagtige slør bevæger sig bølgende hen over himlen. Kilden til nordlyset, er elektrisk ladede partikler fra solen, der indfanges af jordens magnetfelt. De såkaldte solvinde skal en tur forbi jordens magnetlinjer, og når de rammer jordatmosfærens yderste lag, begynder de at lyse.


Nordlyset optræder hyppigst nord for polarcirklen og ses tydeligst i perioden fra november til marts. Hvis man ikke lige befinder sig på Nordkap-klippen eller på Lofoten eller Vesterålen, kan man slå sig ned på sommerhusets terrasse og derfra nyde naturens spektakulære sommer – fjernt fra hverdagen og så tæt på naturen, som man overhovedet kan komme.

Find inspiration til din ferie her:


Fiskerejser til Norge
Se nordlys eller midnatssol
Hold ferie i Fjord-Norge
Sommerferie ved vandet

Norges fjorde og skærgården

Brede fjorde der strækker sig op til 200 kilometer ind i landet. En solbeskinnet Skærgård med en lækker blanding af hav og skov. Disse unikke naturoplevelser finder du i Norge.


Norge har en fascinerende og storslået natur. Her finder I den længste og dybeste fjord i Europa, Sognefjorden, og det største plateau på kontinentet, Hardangervidda. I Norge har de endeløse sommerdage under midnatssolen og det magiske, dansende nordlys på den nordlige vinterhimmel.

Hytten - det norske svar på et sommerhus

En ”hytte”, som sommerhus så beskedent bliver kaldt i folkemunde i Norge, har ofte kun få meter til nærmeste vandresti, fiskevand, langrendsløjpe eller badebro. Her handler det om hurtigt at komme ud i naturen og dyrke friluftslivet og benytte sig af mulighederne for sunde aktiviteter og rekreation. Det er kort fortalt, hvad en norsk hytteferie går ud på.


Og Nordmændene elsker den storartede natur og sætter deres frihed over alt andet. Noget af det bedste de ved, er at holde ferie i sommerhus på fjeldet, ved fjorden eller ved havbredden – det vidner hundredtusinder af ”hytter” i hele landet om. I de fleste tilfælde er betegnelsen ”hytte“ en grov underdrivelse. De nyeste af slagsen er udstyret med ultramoderne køkkener, WIFI, sauna og andre bekvemmeligheder.

Vandring med midnatssol

De norske højfjelde mellem Lillehammer og Nordkap er et skønt sted for folk, der trænger til ro og udsigt så langt øjet rækker. Og i Oslo kan kulturelskerne få store kulturelle oplevelser.


Hvis der er noget Norge er kendt for, så er det fjelde og endeløse vidder med masser af plads mellem bjergtoppene til at se fjorde, hav og skov. Det er især de langstrakte vidder i den østlige, midterste og nordlige del af landet, der får folk til at spærre øjnene op.


Det kan næppe komme bag på nogen, at vandreture på fjeldet og de åbne vidder hører til både nordmænds og turisters foretrukne fritidsbeskæftigelse - om sommeren foregår det på gåben, og om vinteren er det på ski ude på løjperne.

På vej mod polarcirklen

Regionen Trøndelag er nærmest en miniudgave af Norge. Midt-Norge strækker sig fra bjergområdet tæt på grænsen til Sverige over mod den fiskerige atlanterhavskyst. Midtvejs ligger Norges første hovedstad, Trondheim, med den fascinerende Nidarosdom - Nidaros domkirke. Herfra ledsager dybe skove og brusende floder de rejsende på deres vej til polarcirklen. Kystvejen 17 kan være en spændende tur. Den inkluderer ø-hop, færgeoverfarter og gletschere.

Masser af fisk

For lystfiskere er Norge et sandt eldorado i mere end en forstand. Fiskebestandenes størrelse og arternes mangfoldighed er i sig selv noget helt specielt. Dertil lægges, at det er gratis at kaste snøren i havet, og at fiskekort til søer og elve ikke koster det store.


DanCenter sørger for, at der også er sørget for et passende udgangspunkt for fiskeeventyret, nemlig sommerhuse, der foruden alle moderne bekvemmeligheder er udstyret med alt, hvis lystfiskerhjertet begærer. Både, faciliteter til rensning af fisken og kummefryser med stor kapacitet.


Find dit perfekte sommerhus i Norge her: