Menu

DanCenter Sommerhusudlejning
Danmarks bedste strande

Danmarks bedste strande - fra Blåvand i vest til Dueodde i øst

7.300 km kyst - og meget, meget mere

I Danmark er man aldrig længere end 55 km fra nærmeste badestrand; og fra sommerhuset sjældent mere end en kort gåtur. Danmark er et land med små afstande og store kontraster.


Fra det vilde og brusende Vesterhav og vestkystens endeløse klitlandskaber og strande til de milde østvendte kyster.


Fra vadehav, geo- og nationalparker og Unesco verdensarv til mere end 400 øer, kulturbyer og metropolen København.


Det er ikke underligt, at Danmark (befolkningens størrelse taget i betragtning) har flere udenlandske besøgende end fx Frankrig.


Her har du 12 af de bedste strande i Danmark


De bedste strande og områder langs de Danske kyster:


Vadehavsøerne Rømø og Fanø

Rømø og Fanø har nogle af Europas bredeste strande, hvor man kan bade, gå lange ture eller dyrke alle mulige aktiviteter. Øerne er særligt kendt for kitebuggy og drageflyvning.


Blåvand, Vejers og Henne

Mellem Blåvand med det nye TIRPITZ-museum og Henne Strand ligger en af landets mest besøgte strande, der med sin bredde og længde er med til at gøre Vesterhavet til helårsdestination.


Fjord og hav

Kysten og området fra Nymindegab og Bork i syd, hvor Ringkøbing Fjord og Vesterhavet deles af Holmsland Klit, over Hvide Sande, Søndervig og til Vorupør ved Limfjorden byder på kontrasten vesterhavsbølger versus mere rolige indre farvande.


Jammerbugten

I alt 13 strande strækker sig over 55 km langs den nordjyske del af Vesterhavet, fra de traditionsrige feriebyer Blokhus, Løkken og Lønstrup op til Hirtshals. Her er der vesterhavsstemning for alle pengene!


 

Grenen & Skagen

På toppen af det europæiske fastland mødes Vesterhavet og Kattegat. Ikke kun Skagensmalerne faldt for det særlige lys, der er karakteristisk for Jyllands nordligste spids.


Det milde nord

Nordjyllands kattegatkyst er særligt populær, da man her finder den ene børnevenlige strand efter den anden – fra Øster Hurup i syd over Hals ved Limfjorden til den charmerende havneby Sæby og op til Aalbæk.


Djursland – for hele familien

Djursland byder på idylliske byer som Ebeltoft, attraktioner som Kattegatcenteret i Grenaa og familievenlige strande som Fjellerup og Femmøller.


Fra Aarhus til Als

Fra lystbådehavnen i Juelsminde over Vejle Fjord og Hejlsminde til Sønderborg ved overgangen til Als er kontrasterne mange. Find din egen strand ved fjord og bugt eller på en af de mange øer.




 

Eventyr på Fyn og Langeland

Med over 100 slotte og herregårde, skønne parker og haver er Fyn en rigtig eventyr-ø. Bogense er ren idyl og indbyder til opdagelse, mens Langeland lokker med dejlige strande som f.eks. Ristinge Strand.


Lolland-Falster/Møn/Sydsjælland

Her er topdestinationerne Marielyst med den 20 km lang strand, det romantiske Karrebæksminde – og naturligvis Møn med dens imponerende kridtklinter og mange fossiler.


Sjællands kyster

Gilleleje og Hornbæk mod nord, Odsherred i den nordvestlige del samt Vestsjælland ud til Storebælt – på Sjælland er der masser af muligheder for at holde stilfuld badeferie.


Bornholm

Hyggelige bugter ved Sandvig/Allinge mod nord. Dueodde Strand i syd har sand i så fin kvalitet, at det engang blev brugt til timeglas. De bornholmske strande byder på fantastiske bademuligheder!