Søg
Kontakt
Kontakt
Kontakt os Karriere Leverandør
Ejer
Ejer login
Bliv udlejer
 

Find et sommerhus nær Egeskov Slot - kåret som Danmarks mest seværdige slot

I efteråret 2017 kårede 5.800 danske og tyske feriegæster de bedste attraktioner i Danmark - bl.a. i katgorien "Mest seværdige slot".

Valget faldt på Egeskov Slot - vi ønsker stort tillykke.

Her kan du læse et udpluk af de mange kommentarer om Egeskov Slot, som vi modtog fra de deltagende feriegæster:

- "Bringer slot sammen med andre oplevelser og giver helhedsoplevelsen mange spændende facetter."

- "Slot og have for børn og voksne i alle aldre, her kan alle være med lige fra de små til bedsteforældrene. Fantastisk sted til en familedag."

Du kan læse mere om selve kåringen og se de andre attraktioner, der blev kåret i den store afstemning om Danmarks bedste attraktion.

Overnatning nær Egeskov Slot

Egeskov Slot ligger på den sydlige del af Fyn. DanCenter har et stort udvalg af sommerhuse på fyn, så du kan nemt finde det helt rigtige hus til din ferie eller weekendophold.

Vi har ligeledes tre feriecentre, som ligger nær ved Egeskov Slot. Læs mere om Danland Bogense, Danland Faaborg og Danland Rudkøbing.

Egeskov Slot - et levende slot og museum

Egeskov Slot er Fyns største turistattraktioner og én af Europas bedst bevarede slotte af sin slags. Slottet er omgivet af en utrolig stor og flot park, som har vundet flere internationale have-priser.

Inde på selve slottet kan du opleve slottets 460 års historie gennem de imponerende sale og stuer. Et hit for børnene er Titanias Palads, som er verdens mest eventyrlige dukkehus. I dag bor Greven og hans familie faktisk stadig på en del af slottet. Udenfor venter den eventyrlige park, med flere forskellige haver, såsom renæssancehaven, vandhaven, dufthaven og rosenhaven. Derudover finder du to imponerende labyrinter hvoraf den ene er lavet af bøgehække, som er plantet helt tilbage 1730.

Udenfor slottet ligger også en række museer med udstillinger og samlinger. Se bl.a. det unikke veteranmuseum med omkring 115 biler, fly, motorcykler etc. Tag også forbi det nye museum om Falcks historie, hvor det allertidligste udstyr man benyttede i redningstjenesten bliver udstillet.

Find dit sommerhus nær Egeskov Slot her: