Din lokale samarbejdspartner på det internationale markedDanCenter har 30 lokale kontorer over hele landet. Det vil sige, at samtidig med, at vi er store og etablerede i flere lande, er vi også små og lokale. Vores lokale placering midt i ferieområderne giver en masse fordele. Den største fordel er, at den tætte kontakt giver os stort indblik i de forskellige krav og forventninger vores kunder har til os.
| Vi ved, at det er rart at blive budt personligt velkommen til feriestedet og huset. Vi udleverer nøglen og er behjælpelig med alle slags praktiske oplysninger.
|
| Vi ved hvad der sker i området og kan dermed give gode ideer til, hvad der kunne være interessant for feriegæsterne at opleve.
|
| Vi kender hvert eneste feriehus ud og ind. For os har et hus en adresse og nogle kendetegn - og ikke mindst en ejer - det er ikke bare et nummer. Det hænder derfor ikke så sjældent, at en feriehusejer slår et smut forbi for at få en snak.
|
| Vi ved, at det er vigtigt at have sikkerhed for at komme til et rent og indbydende feriehus. Vi udfører derfor en såkaldt lejerskiftekontrol mellem hvert lejemål. Her kontrolleres, at rengøringen er ordentligt udført og at alt er intakt. På den måde sikrer vi, at feriehusene er indflytningsklare - hver gang.
|
| Vi ved at der er begrænset plads i bilen. Når først hele familiens mest nødvendige ting er pakket ned er der sjældent plads til meget mere. I kan derfor bestille en lang række serviceydelser på vores lokalkontor. Programmet udvikles løbende efter vores gæsters behov. |
DanCenter sikkerhed DanCenter blev etableret i 1957. Vi er "gamle" i faget og ved derfor en hel masse om at udleje ferieboliger. Der er dog gennem årene sket en stor udvikling indenfor branchen, der er bl.a. kommet mange små feriehusudlejere på markedet. For at understrege, at vi er en seriøs virksomhed med en holdning til, hvad der er god forretningsskik, er vi medlem af feriehusudlejernes brancheforening. Det er dermed også din sikkerhed for en god og professionel behandling, hvad enten du er feriehusejer eller feriegæst.
Vi gør også meget for kontinuerligt at højne vores serviceniveau. Vi har et uddannelsesprogram for vores personale, sådan at man løbende er opdateret om alle forhold indenfor faget. Dertil kommer, at vi har udviklet en række meget målrettede kurser, hvor vores personale certificeres indenfor en række relevante discipliner. Du kan således som feriehusejer, der ønsker at leje ud gennem DanCenter bl.a. få en udlejningsvurdering af en certificeret kunderådgiver, og vi udsteder et årligt feriehuscertifikat med rådgivning om den løbende opdatering af dit feriehus - gratis naturligvis.
DanCenter serviceVi har udviklet et servicekoncept, der tilgodeser de fleste praktiske behov på ferien. Det er f.eks. muligt at leje linned, håndklæder, viskestykker og karklude. Rejser I med små børn, kan I endvidere leje en lang række serviceydelser, såsom barneseng, høj stol, klapvogn, badekar, alarmer - kort sagt alle de ting, der fylder i bagagerummet, men som er uundværlige på ferien. Bestil ydelserne på vores lokalkontor, og I er ude over besværet med at få plads til det hele. I kan tilmed få leveret de bestilte serviceydelser i feriehuset, så I slipper for at køre flere gange mellem lokalkontor og feriehus.
DanCenter slutrengøringSlutrengøring - det hedder den rengøring, der skal foretages ved afrejse fra feriehuset. Der er rigtig mange feriegæster, der får en alt for stresset sidste dag i feriehuset på grund af den oprydning og rengøring, der skal foretages - samtidig med at der skal pakkes og man gerne vil nyde den sidste feriedag. Flere og flere bestiller derfor en slutrengøring på lokalkontoret. På den måde kan I i ro og mag nyde morgenmaden i feriehuset inden afrejse, og I slipper for at bekymre jer om, hvorvidt alt nu er gjort efter forskrifterne. Og forskrifter er der!
For at fjerne enhver tvivl om, hvornår der er gjort godt nok rent, har vi udviklet en tjekliste for hvad du som lejer skal ordne inden du forlader feriehuset, såfremt du vælger selv at foretage slutrengøringen. Tjeklisten udleveres på lokalkontoret.
DanCenter Pool- & spaservice Har I lejet et feriehus med swimmingpool får I besøg af en tekniker i løbet af ferien. Vi kontrollerer nemlig vandkvaliteten samt foretager en rengøring af bassinet hver uge. Vi har et ekstra sæt nøgler til feriehuset og lukker os selv ind, hvis I er på tur. Alle vores poolteknikere er selvfølgelig certificeret i samarbejde med Miljøcenter Vendsyssel I/S. Hvis der er et spabad (whirlpool) hvor der altid står vand i, vil det også blive kontrolleret. Er der derimod et lille spabad, som du selv skal fylde vand i, foretager vi ingen kontrol. Her er det vigtigt, at du selv sørger for at overholde badereglerne samt at du anvender de klortabletter, der foreskrives. Nærmere instrukser findes i feriehuset eller udleveres på lokalkontoret.