Søg
Kontakt
Kontakt
Kontakt os Karriere Leverandør
Ejer
Ejer login
Bliv udlejer
 

Afrejse

Udflytning skal ske senest kl. 10.00 om formiddagen på udflytningsdagen.

Rengøring & opvask

Ved afrejse skal ferieboligen efterlades i opryddet og rengjort stand. Ferieboligen skal fremstå som ved indflytningen, og I skal huske at få lukket alle vinduer og låst alle døre, inden I forlader lejligheden. I nogle tilfælde er slutrengøringen med i prisen. Hvis det ikke er tilfældet skal I selv foretage rengøringen af lejligheden.

Nøgleaflevering

Når alt er pakket og parat skal nøglen afleveres samme sted, som I fik den udleveret ved ankomsten.

Afrejse uden for åbningstiden

Hvis I forventer at skulle afrejse uden for nøgleudleveringsstedets åbningstid, skal I meddele det til nøgleudleveringsstedet allerede ved ankomsten.

Opgørelse af forbrug

Strøm- og telefontæller samt andre former for tællere, der har med forbrugsafhængige udgifter at gøre, skal både ved ankomst og afrejse aflæses og noteres på strømkuverten, som udleveres ved afhentning af nøglen. Vær venligst opmærksom på, at strømtælleren er uden decimaler og skal læses som hele kWh-forbrug. Ved aflevering af nøglen afregnes for strøm, evt. telefon og brænde. Evt. depositum afregnes ca. 14 dage efter afrejsedato.