Sommerhuse i Danmark, Norge og Sverige

? Nøgleudlevering

Når I får tilsendt bekræftelsen på lejen af feriehuset, modtager I samtidig adressen, samt oplysninger om, hvor I skal hente nøglen. Oftest er nøglen ved huset eller på en adresse i nærheden af huset. I de tilfælde, hvor nøglen udleveres af ejeren eller en repræsentant for denne, skal I fremvise jeres lejebevis for at få udleveret nøglen. I mange tilfælde er strøm, vand og andre forbrugsafhængige omkostninger inkluderet i lejebeløbet. Hvor det ikke er tilfældet, får I sammen med nøglen udleveret en strømkuvert, hvor målerstanden på de forbrugsafhængige omkostninger bedes påført ved ankomst og afrejse.

? Depositum

I de tilfælde, det er nævnt i feriehusets beskrivelse, opkræves der depositum ved ankomst. Det tjener som sikkerhed for at nøglen returneres og at huset efterlades i samme stand, som da I modtog det. Størrelsen på depositum står ligeledes i husets beskrivelse.

? Ankomst til huset

I kan ikke forvente, at huset er opvarmet ved ankomst.

? Aflæsning af målere

Hvis der skal afregnes særskilt for forbrugsafhængige udgifter, skal I straks ved ankomst aflæse samtlige målere og notere jeres aflæsninger på strømkuverten. Her kan være tale om f.eks. strøm-, vand- og telefontællere. I skal være opmærksom på, at strømtælleren er uden decimaler og skal læses som hele kWh-forbrug. Strømmåleren hænger ofte på husets ydervæg.

? Hold øje med forbruget

Hvis I ønsker at beregne et cirka beløb for, hvor meget I skal betale for strøm m.m. ved afrejsen, er det en god idé at notere jeres kWh forbrug efter de første 24 timer. Derefter multiplicerer I forbruget med prisen pr. kWh og antal feriedage. Hvis I gerne vil spare på strømmen, skal I nedsætte forbruget af elvarme, gulvvarme, sauna o.l.

? Affald

Tømning af affald er ikke organiseret i de fleste ferieområder. I må derfor selv tømme affaldsstativerne. I de fleste områder findes affaldscontainere på parkeringspladsen eller ved vejen.

? Rengøring

Når feriehuset forlades skal det være opryddet og rengjort. I nogle feriehuse er rengøring inkluderet i prisen eller man kan bestille det hos ejeren af feriehuset eller dennes repræsentant. Hvis rengøring kan bestilles vil det fremgå af husets beskrivelse.

Lejebetingelser - Persondatapolitik - Kontakt os pr. e-mail
DanCenter A/S - Lyngbyvej 20 - 2100 København Ø - Danmark
Tel.: +45 70 13 00 00 - Fax.: +45 70 13 70 71
Bankforbindelse Danske Bank reg.nr. 3001 kontonr. 4530 210 138 - CVR: 67324013