Menu

DanCenter

DanCenters gæstevurdering

DanCenters gæstevurderinger er et redskab baseret på stjerner, der giver dig indsigt i, hvad andre gæster mener om vores service og den enkelte feriebolig. Når du søger ferieboliger på vores hjemmeside og finder en egnet feriebolig, kan du læse, hvad tidligere gæster mener om den samt deres anbefalinger. Samtidig giver gæstevurderingerne DanCenter indsigt i evt. misforhold og uregelmæssigheder i ferieboligen eller omkring den leverede service. Med andre ord får du et stærkere beslutningsgrundlag, og vi får mulighed for at agere på eventuelle problemer.

Hvor

Du finder gæstevurderingerne på siden, der præsenterer den enkelte feriebolig. Øverst til venstre på denne ser du en boks, der hedder ’Gæstevurderinger’.

Her ser du, hvor du finder afsnittet om Gæstevurderinger

Boksen viser, hvor tilfredse tidligere gæster har været med deres ferieophold i pågældende feriebolig. Det udtrykkes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er godt og 1 er skidt. Samtidigt illustreres værdien visuelt i stjerner for at styrke forståelsen. Værdien kommer fra en gennemsnitsberegning af alle indkomne gæstevurderinger på den enkelte feriebolig i de anvendte sæsoner (de 3 foregående samt indeværende). Vi begrænser antallet af aktive sæsoner til beregningen for at være mest muligt aktuelle ift. ferieboligen. Der skal dog som minimum være 3 gæstevurderinger før, at en værdi bliver beregnet og gæstevurderingen offentliggjort. Vi har besluttet at sætte en grænse på 3 gæstevurderinger for at bevare en statistisk relevans. Selve boksen kan ved et klik foldes ud, så du nemt kan læse uddybende information om tidligere gæsters tilbagemeldinger.

Her ser du, hvor du folder boksen ud for yderligere information.

Klik på linket her: Ferieboliger med gæstevurderinger for at se ferieboligernes vurderinger. Vær opmærksom på, at ikke alle ferieboliger har en aktiv gæstevurdering. Det skyldes, at der ikke er indsamlet de nødvendige 3 gæstevurderinger - givetvis fordi, at de er nyoprettede i systemet.

Hvordan

DanCenter udsender et e-mailspørgeskema til alle afrejste gæster, som vi har ret til at kontakte, som vi beder gæsterne udfylde. Spørgeskemaet indeholder uddybende spørgsmål til gæstens ophold og til ferieboligen. Det er frivilligt, om gæsterne ønsker at bevare spørgeskemaet. De indsamlede svar danner herefter grundlag for de data, vi viser på ferieboligens præsentationsside.

Her ser du den udfoldede boks.

Gæstevurderinger opfattes af internetbrugere som troværdige, og vi håber naturligvis, at de kan bidrage til, at du som gæst får valgt den helt rigtige feriebolig til din ferie. I øjeblikket, status marts 2017, har DanCenter for alle ferieboliger en samlet, gennemsnitlig vurdering på 4,1 af 5,0 baseret på 53.400 vurderinger efter ovennævnte retningslinier.

DanCenter vurderer yderligere ferieboligerne i forskellige ferieboligkategorier (standarder), varierende fra simpel til meget høj. Denne er 100 % separat fra ovennævnte gæstevurderinger. Men i forlængelse af ovenstående kan du som bruger søge på en specifik ferieboligkategori, og samtidig få de ferieboliger frem, som tidligere gæster har været mest begejstret for.

Du er her: Gæstevurdering | DanCenter