Velholdt og velindrettet helårshus med lukket gårdhave og beliggende i lille landsby ca. 250 m fra Vesterhavet. Huset er indrettet med køkken, bryggers/grovkøkken fra 2009 og klinkegulv med gulvvarme. Smagfuld møblering. solen kan nydes i solgården, hvor der også kan tændes op i grillen til aftenhyggen. Gode muligheder for fiskeri fra kysten eller put and take fiskesø. En dagstur til Thyborøn kan anbefales. Thyborøn er en driftig fiskerihavn med daglig fiskeauktion og gode restauranter, hvor fisken kan nydes i smukke omgivelser. Akvariet i Thyborøn er kendt for sine klappefisk, fisk I kan røre ved. Kystcentret er et eksperimentarium, hvor I ved egen hjælp kan lære om havet og kystens nedbrydning. Offenlige transportmuligheder tæt ved huset. Tag eventuelt en tur til Lemvig, som er en lille hyggelig by med købstadsrettigheder fra 1471. Havnemiljøet indbyder til hyggelig samvær og måske et besøg på én af de mange hyggelige caféer. Planetstien må opleves, det er en skalamodel af solsystemet i målestokken 1:1 milliard. Det ”Religiøse Museum” er et besøg værd, her er der flere internationale værker – Hendes Majestæt Dronningen har udstillet egne værker her ved flere lejligheder. Nyd den flotte udsigt fra caféen over havn og fjord. Har I lyst til lidt længere udflugter kan følgende attraktioner anbefales: Hjerl Hede Frilandsmuseet, Mønsted Kalkgruber med flagermus og grubeost. Jesperhus Blomsterpark med sommerfugle og terrarium. Nationalparken THY eller en dagstur til fx Legoland eller Givskud Zoo.