Stråtækt sommerhus højt beliggende på en klitgrund med panoramaudsigt over Ringkøbing Fjord. Huset er holdt i lyse farver. De lyse sommeraftener kan nydes fra terrassen på 1. sal. Tiden kan også tilbringes med en bog foran den varmende og hyggespredende brændeovn i husets opholdsstue. Huset råder desuden over stereoanlæg med cd-afspiller og farve-tv. Ligeledes står en vaskemaskine til jeres rådighed. Søndervig er en populær ferie- og badeby, som byder på masser af aktiviteter. Ikke langt fra Søndervig ligger Ringkøbing Fjord, et yndet sted for vandsportsudøvere. Ringkøbing byder på gode indkøbsmuligheder, og en spadseretur gennem byen med dens velbevarede købstadshuse og ikke mindst Den Gamle Borgmestergård fra 1807 er en oplevelse i sig selv. Ca. 3 km fra huset er der en 18-hullers golfbane.
Sommerhus nr 14926
★★★★
Maks. 4 pers.
ca. 80 m2
Byggeår 1948/1999
Om sommerhuset:
Udsigt til vand
1,0 km til købmand
1,0 km til restaurant
200 m til kyst
Husdyr må ikke medbringes
1 Opholdsstue: 48 m2, brændeovn, stereoanlæg med CD, TV, parabol