Om Vestjylland syd
Regionen Vestjylland syd er præget af fantastiske badestrande ved den Sydlige vestkyst og af enestående naturoplevelser ved Vadehavet, som omgiver de skønne øer Rømø, Mandø og Fanø. I Esbjerg, som er regionens største by, findes mange kulturelle tilbud og udflugtsmuligheder.
Ved den Sydlige vestkyst finder du feriebyerne Blåvand og Henne Strand, som ligger klods op af fantastiske badestrande med fint hvidt sand og høje klitter. Byerne er især kendte for deres strandliv, shopping og masser af aktiviteter for børn. På øerne Rømø, Mandø og Fanø kan du opleve det livlige Vadehavet. Her er det naturen som har magten. Eksempelvis nås Mandø kun når der er lavvande. Vadehavet har et utroligt rigt dyreliv, især af trækfugle som hvert år slår sig ned i området for at proviantere. På Fanø er det også muligt at opleve et stort antal af sæler. Har du planlagt at besøge en eller flere af de tre øer, er det oplagt at tage cyklen med. Her finder du gode cykelruter, som fører dig rundt i landskabet. På alle tre øer finder du også fantastiske badestrande. I regionens største by Esbjerg finder du en masse kulturelle tilbud og gode shoppingmuligheder. Besøg blandt andet Esbjergs Kunstmuseum eller Esbjergs Vandtårn, som er én af byens vartegn. Du kan også tage på sælsafari ud til Fanøs østkyst eller på sejltur ud til Horns Rev Havmøllepark, som er en af verdens største. Fra Esbjerg er der færgeoverfart til Fanø. Top-attraktioner i området
Danfoss Universe
Museet på Koldinghus Museet på Sønderborg Slot Historiecenter Dybbøl Banke Frøslevlejrens Museum |
|