Sommerhus roligt og børnevenligt beliggende på stor naturgrund, der til to sider støder direkte op til store fredede klit- og lyngarealer.
Pragtfuld, ugeneret udsigt fra de store vinduespartier i både poolrum og opholdsafdeling. Klinkegulv med gulvvarme i hele huset.
Stor afskærmet legehems med madrasser. Det lyse køkken har blandt andet mikrobølgeovn, food-processor og opvaskemaskine. Selvstændigt bryggers med strygejern, vaskemaskine og tørreskab.
Stort og lyst poolrum indholdende 18 m2 stor swimmingpool, spabad og sauna. Der er to farve-tv, to video-afspillere, stereoanlæg og gratis internetforbindelse (egen pc skal medbringes), Nintendo Wii samt to ghettoblastere til rådighed.
Terrasser, hvoraf en del er børnesikret med lavt rækværk. Til huset hører der meget børneudstyr med bl.a. klapvogn, ekstra babyseng, babydyner, trehjulet cykel, børnebord og to højstole.
Fanø er et af Danmarks bedst kendte feriesteder og har været det siden 1891, da Fanø Vesterhavsbad blev etableret.
Den 50-200 meter brede strand langs Fanøs vestside er aldeles storslået. Ø-naturen består ellers overvejende af hede og klitvegetation og herudover optager den anlagte Klitplantage over halvdelen af øens i alt 2750 ha land. Enkelte områder, der anses for særlig karakteristiske for øen, er fredede.
Huset er beliggende i idylliske Sønderho, der har flere fredede huse end nogen anden by i Danmark. Nabohus til nr. 81087. Udlejes kun til familier.
Sommerhus nr 81153
★★★★★
Maks. 12 pers.
ca. 202 m2
Byggeår 1992
Om sommerhuset:
Hus med pool
Hus med spabad
Hus med sauna
købmand: 1,5 km
1,5 km til restaurant
1,0 km til kyst
Gratis internet
Husdyr ikke tilladt
Hus med satellit-tv
Energihus
1 Opholdsstue: 38 m2, brændeovn, radio, DVD-afspiller, Internet opkobling gratis, TV, video, parabol, høj stol