Ikke langt fra den dansk/tyske grænse ligger dette sommerhus med soveplads til 16 personer. Gennemgribende istandsat i sommeren 2009.
Det store sommerhus er beliggende på en 33.000 m² stor grund ca. 150 meter fra vandet, hvortil der er udsigt. Huset vil kunne danne en perfekt ramme til at holde en ferie for flere familier eller for en større institution. Mulighed for at se tyske tv-kanaler. Gratis internetforbindelse, egen pc skal medbringes.
Huset har pillefyr til at opvarme hus og pool. Der er en stor sovesal, hvor I kan sove op til 10 personer i et rum. Der er 2 barnesenge og 2 højstole. Der er mulighed for afslapning i poolen, spabadet eller saunaen.
På den private grund er der anlagt vandrestier langs kysten, og der er opsat bænke med mere til ophold undervejs, hvor I kan sidde og nyde udsigten. Der er anlagt beach-volleybane med internationale mål (8x16 meter) på grunden. Uden for det store grundstykke er der fredede områder til længere vandreture i den skønne natur.
Huset ligger uforstyrret for enden af en lille grusvej, så I har det store område for jer selv. Fra den store have er der udsigt over Aabenraa Fjord, ligesom I kan se til Als, Fyn samt til Barsø.
Af udflugtsmuligheder bør nævnes Danfoss Universe, Sommerland Syd samt de spændende byer Sønderborg og Aabenraa, som med deres rige handelsliv og caféliv bestemt er et besøg værd.
Der er kort afstand til flere Put and Take søer i det sydjydske, samt mulighed for kystfiskeri fra kysten ved Varnæshoved.
På grund af husets størrelse afviger depositum og rengøringspris fra den normale listepris.
Sommerhus nr 33427
★★★★
Maks. 16 pers.
ca. 345 m2
Byggeår 1920/2009
Om sommerhuset:
Udsigt til vand
Hus med pool
Hus med spabad
Hus med sauna
købmand: 4,0 km
15,0 km til restaurant
150 m til kyst
Gratis internet
Husdyr tilladt
1 Opholdsstue: Brændeovn, radio, stereoanlæg med CD, DVD-afspiller, Internet opkobling gratis, TV, parabol, høj stol