Sommerhuse:  RødvigSyd-Vest SjællandSjællandDanmark

Om Rødvig
Sydvestsjælland er kendt for de lange kyststrækninger, som er ideelle for windsurfere, lystfiskere og naturligvis badegæster. I regionen finder du hyggelige byer såsom Korsør, Skælskør og Slagelse, samt en lang række historiske slotte og herregårde.

Naturen i Sydvestsjælland er i høj grad præget af havet. Her finder du en masse gode badestrande, blandt andet i Jammerland Bugt og Musholm Bugt, som ligger ud til Storebælt. Besøg her den fantastiske Stillinge Strand, som er en bred strand med klitter og fint sand. Her har du et frit syn til den imponerende Storebæltsbro, som er den længste hængebro i Europa. Ud over gode badestrande finder du store skovområder i Sydvestsjælland, specielt omkring byen Sorø. I den nordlige del af region findes Tissø, som er Danmarks fjerdestørste sø. Søen er et vigtigt resteområde for vandfugle og derfor et velbesøgt område af ornitologer.

Slagelse er Sydvestsjælland vigtigste handelsby, og her finder du gode shoppingmuligheder i byens hyggelige gågader og indkøbscentre. Slagelse huser også en Danmarks største kaserne, og hver onsdag kan du derfor opleve gardehusarerne ride gennem byen. Syd for Slagelse ligger Skælskør, som er omgivet af den smukke Skælskør fjord. Her har du mulighed for at tage på en køn fjordsejlads. Skælskør har et af Danmarks mest idylliske gamle bymiljøer med bindingsværkshuse og gårde med toppede brosten.

I den sydlige del af Sydvestsjælland findes en række spændende slotte, borge og herregårde, som alle ligger tæt ved hinanden. Start eksempelvis med at besøge Espe Gods som ligger ca. 8 km nord for Skælskør. Godset ligger med en fantastisk udsigt over Storebælt. Tag derfra videre til Borreby Borg, som ligger få kilometer syd for Skælskør. Borreby er én af Danmarks ældste og bedst bevarede renæssanceborge, opført i 1556. Videre ca. 16 km østpå finder du Holsteinborg Slot tæt ved landsbyen Bisserup. Slottet var et af de steder den verdenskendte forfatter H.C. Andersen yndede at besøge ofte. Endnu ca. 30 km østpå finder du Gavnø Slot tæt ved Næstved, som er omgivet af en smuk slotspark.
Internationale sites: Tyskland | Danmark | Norge | Sverige | Holland | Storbritannien
DanCenter A/S – Lyngbyvej 20 – Østerbro – 2100 København – Danmark
Tlf. +45 70 13 16 16 – Fax. +45 7013 7073booking@dancenter.com