Sommerhus ugeneret beliggende på en naturgrund i et lukket og børnevenligt område. Huset er indrettet med lædermøbler og andre typer møbler og opholdsstuen rummer en hyggelig brændeovn og farve-TV med parabol. I badeværelset, hvor der er gulvvarme, er der mulighed for at slappe af i såvel den 2-personers store spabad som i saunaen. 2 terrasser. Gynge og sandkasse, legehus på 2 x 1,5 m. Huset ligger centralt for udflugter til Legoland, Løveparken, Fredericia Badeland samt Fyn, hvor Odense med H.C. Andersens Hus og Egeskov Slot er et besøg værd.