Sommerhus med havkig, ugeneret beliggende på en naturgrund i et roligt sommerhusområde. Gynge og sandkasse til børnene. En sti fører direkte ned til stranden. Hyggelig møblering med bla. brændeovn.
Husets samlingspunkt vil uden tvivl blive poolafdelingen, hvor I finder den 4,5 x 2,5 m store, børnevenlige swimmingpool. Ydermere er der her et 6-personers spabad. Badeværelset, som er fra 2005, er med rund brusekabine, der kan benyttes fra såvel badeværelset som fra poolrummet. Der er også sauna.
Åbent køkken, hvorfra I kan se Aarhus Bugt i det fjerne. Kort afstand til de naturskønne og fredede Mols Bjerge, der indbyder til lange traveture. Fra Trehøje i den sydligste del af bjergene er der på en klar dag en flot udsigt i alle retninger.
Turen kunne også gå til Ebeltoft, der med sine velholdte bindingsværkshuse er en af Danmarks mest charmerende byer. Her ligger også Fregatten Jylland fra 1860, der giver et spændende indblik i livet ombord på et af datidens orlogsfartøjer. Skibet var det sidste og største skib i den Danmarks træskibsflåde, og det deltog i slaget om Helgoland i forbindelse med krigen i 1864. Besøg også Glasmuseet i Ebeltoft, der ligger helt ideelt for lyset, så glaskunsten kommer til sin ret.
Læg vejen forbi Jyllands største by, Aarhus, med dets hyggelige cafeer og butikker. Købstadsmuseet Den Gamle By omfatter ca. 75 bygninger. De er placeret i en sådan sammenhæng med gader og torve omkring åen, at man får indtryk af en gammel dansk provinsby. De fleste bygninger er i bindingsværk og stammer fra jyske byer, især Aarhus og Aalborg, men der er også enkelte fra Fyn og Sjælland.