Stråtækt sommerhus beliggende i første parket med udsigt over Limfjorden. Fra huset og terrassen kan I nyde udsigten over Løgstør og har et kig til Aggersundbroen. Huset er indrettet med soverum på 1. sal med fire enkeltsenge og opredning i stuen. Badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Køkken og stue med brændeovn, farve-tv, dvd- og cd-afspiller. Terrassen langs huset sikrer, at I altid kan finde et sted at nyde solen og udsigten. Der er ca. 10 min til Limfjorden, hvor der er rig mulighed for at fiske. I øvrigt er der gode muligheder for vandre- og cykelture i naturskønt område.