Velholdt sommerhus med åbent køkken fra 2002. Beliggende nær børnevenlig sandbadestrand på lukket vej i roligt område. Grunden er en tætbevokset, stor havegrund med gode læforhold. Der er 65 m2 åben og 18 m2 overdækket terrasse. Huset er velegnet til familier med børn. Lolland har meget at byde på bl.a. Knuthenborg Park & Safari. Andre udflugtsmål kunne gå til for eksempel Middelaldercentret i Nykøbing F., som er et forsøgscenter med arbejdende værksteder. Endvidere er der gode muligheder for minigolf og golfbaner i nærheden.