Sommerhus beliggende på stor naturgrund med træer ca. 600 meter fra en af Europas bedste badestrande. Huset indeholder bl.a. spabad, der sørger for afslapning til de ømme muskler, samt solarium. Huset er moderne indrettet i lys, skandinavisk stil og rummer al den komfort, I kan ønske jer. Stuen har både brændeovn, farve-tv med parabol og stereoanlæg med cd-afspiller. En stor terrasse giver gode muligheder for at tage solbad og nyde grillaftener. I kort afstand fra huset findes 18-hullers golfbane. Området er særdeles børnevenligt og har en rolig beliggenhed. Et perfekt udgangspunkt for en oplevelsesrig ferie. I nærheden - ca. 4 km fra huset - findes det idylliske fiskerleje Snogebæk med små, hyggelige restauranter, røgeri og butikker. Bornholm har meget at byde på, og det er svært at få tid til de mange oplevelser. Besøg nogle af øens hyggelige, gamle byer som Gudhjem og Svaneke med de maleriske bindingsværkhuse. Nyd øens specialitet: røgede sild, der helst skal spises lune med fingrene. Besøg også øens store forlystelsespark, Brændegårdshaven.