Skippergaarden bliver dels brugt til beboelse og dels museum. Beboerne er 11. generation på gården og fortæller ivrigt gårdens historie og dem der boede der. På museet på Skippergaarden kan man opleve tekstiler, møbler m.m. og genstande fra dem der udvandrede til Amerika. Man kan også opleve Nordbys musikliv gennem 200 år i form af noder, foto, instrumenter og musikoptagelser.